Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
205
Breve, var dog Hilda vedblevet at skrive til
t
ham, og saaledes vidste han, at Kristine havde
været sygelig i Vinter. Da han gik ind ad
Porten i sin Faders Gaard, saa han ikke ned
i Kjældervinduerne, men gik lige ovenpaa,
foråt hilse paa sine.
Fru Bennechen udstødte et Skrig, da hun
saa ham; thi hans Hjemkomst var forsaavidt
en Overraskelse, som der kun løseligt havde
været Tale om, at han kanske kom engang
til Vaaren.
„Omforladelse Moder! — jeg burde have
telegraferet, —" sagde Johan.
Fruen saa endnu paa ham med et un
derligt, spændt Udtryk; men da han kom
henimod hende med sit gode, tungsindige
Ansigt, mumlede hun, idet hun kyssede ham:
„Du er saa forandret Johan! jeg kjendte dig
ikke strax."
* Hilda kom nu ogsaa ind og kastede sig
om Halsen paa ham: „Velkommen — vel
kommen — kjære Johan! nei — hvor du er
forandret."
„Siger du ogsaa det?" spurgte Johan.
„Du er ti Aar ældre; der er jo gråa
Håar i Skjægget dit, og — ja sandelig! —
du begynder at blive skåldet! — Johan!"
Broderen smilede paa sin sædvanlige
tunge Maade; men Hilda gav nøie Agt paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
