Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206
ham; hun syntes, han var saa besynderlig,
og hun havde aldrig før lagt Mærke til, hvor
meget han haltede.
Da Statsraaden kom hjem, havde han en
Samtale med sin Kone i Soveværelset; og
ved Middagsbordet var baade han og Fruen
saa venlige mod den hjemvendte Søn, at
Johan følte sig ganske varm om Hjertet; selv
Alfred var elskværdig. Det var hans Plan
at tale med Hilda om Eftermiddagen ; men
Fruen sendte Hilda ud i Byen efter et eller
andet med det samme, de havde spist.
I Skumringen sneg han sig da ned ad
Trapperne; men da han kom til de totre
Trin, som førte ned til Kristines Dør, kom
den gamle Beklemmelse over ham -— bare
usigeligt smerteligere.
Tilsidst tog han sig sammen og bankede
paa. En gammel Pige, som han ikke kjendte,
aabnede for ham. Det var den Stue, han saa
mange hundrede Gange havde drømt om;
hvor han havde ladet utallige Scener og
Møder med hende foregaa i Tankerne, mens
han var langt borte; først fulde af Haab, —
siden — da hun var gift — vemodige; og
dog havde han bestandig havt en Følelse af,
at hun skyldte ham et Regnskab.
Den kjendte Lugt i Stuen vakte alle hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
