Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 14
Oldermanden havde svaret i samme Tone.
Nu forstod hun, at de bare havde narret
hinanden, og hun fik en mægtig Længsel
efter Faderen og Hjemmet og Kysten der
vest. Hun satte sig tilrette i Sengen, foråt
skrive et godt Brev til Faderen.
„Kjære Fader! nåar jeg hører, at du har
det saa ondt, befalder der mit Hjerte stor
Jammer og Skamfuldhed. Thi jeg forstaar
nu, at jeg aldrig burde reist fra dig. Men
nu maa du tilgive mig og tænke fuldt og
forvisset, at jeg har dig saa inderlig kjær i
mit Hjerte. Jeg kan ikke komme til dig,
for jeg er ikke frisk; men jeg har det ellers
godt."
Kristine stansede; hun skrev hvert Ord
med Anstrængelse ; og hun tænkte, at Gud
vilde nok tilgive hende, at hun jikke sagde
den fulde Sandhed, for ikke at bedrøve Fa
deren, der havde nok at bære før.
En Vogn bøiede ind i Portrummet ; Pigen
kom ind og hviskede; „Doktoren". Det var
Hospitalsvognen , som kom, for at hente
hende.
Der for en Skræk gjennem hende, og da
hun igjen greb Pennen, var det hende ikke
længer muligt at skjule noget.
„Nei kjære Fader! det er ikke sandt jeg
har det ikke godt; jeg har det værre end
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
