Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 26
tilslut ganske hvid i Ansigtet. Da Older
manden lagde Brevet fra sig, tog han det og
satte sig til at stirre i det, skjønt han ikke
kunde læse Skrift.
Men det havde længe smaakogt i Older
dermanden, han reiste sig heftigt og raabte:
„Der er noget Fanteri i dette — Njædel! saa
sandt jeg hedder Lauritz Boldeman Seehus,
er der noget Fandens Spilfægteri i hele Stellet.
Jeg tror ikke paa Bror din — jeg! — det
er saameget, du ved det! — Først gik han
og fortalte os, at Kristine hun vilde plent
have ham; hun var bare ræd, du skulde
have noget imod det. Saa fik han os til at
raade og besnakke hende; og saa indbildte
han os, at alt var Fryd og Glæde. Men jeg
har længe mærket paa Kristine, at —" læn
ger kom han ikke; thi Maalet svigtede ham,
og han gik sig en Tur ud i Kjøkkenet, hvor
han snød sig et Par Gange med stort Ra
balder.
„Nei — nei — nei —" svarede Njædel
og rokkede med Hovedet; „du maa ikke
snakke ondt om han Anders; hvis du bare
kjendte ham, — "
Døren til Gaarden blev forsigtigt aabnet,
og Søren Børevig listede sig ind i Kjøk
kenet.
„Hvad vil du?" skreg Njædel og for op.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
