Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228
Njædel saa op og betænkte sig lidt, sagde
derpaa stille: „nei — har han rødt Håar!"
Søren saa fra den ene til den anden og
fandt, at Øieblikket var gunstigt.
„Du er kanske ikke færdig med Vaar
vinnen — Njædel?" begyndte han varsomt.
„Hvad skiller det dig?" — for Njædel
strax op igjen.
„Nei — nei —, det kan du have Ret i.
Men er nu saa, Naboer holder gjerne
lidt Øie med hverandre. Det var jo syv og
tyve hundrede Species Daler, du gav for Gaar
den — hm?"
Njædel bare brummede lidt.
„Jeg snakkede med Sagfører Tofte, han
var her forleden Dag." fortsatte Søren og saa
ligegyldigt ud af Vinduet; „han mente, du
var ikke saa lidet skyldig paa Gaarden."
„Lad mig være i Fred — Søren," raabte
Njædel truende.
„Naa — naa —" mente Oldermanden,
„lad Søren komme frem med det, han bærer
paa, for du kan da se, det er noget. Naa -—
Søren! — snak ud!"
Søren Børevig ligte aldeles ikke disse
to; de forhandlede ikke efter hans Hoved;
men det maatte til: „Ja — jeg mente, at
siden Njædel eier saa lidet i Gaarden, kunde
han kanske have Lyst til at sælge."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
