Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
231
t
Sten, der laa, og han mindedes Arbeide efter
Arbeide, som han havde slidt med.
Dernæst saa han udover Landet og den
halvferdige Grøft; og hans Sind blev alt
bitrere, mens han tænkte paa alle sine Planer
fra det første, han kom her. Saa mindedes
han ogsaa den store Ane og den lykkelige
Tid, da Kristine var hjemme, og alt gik
godt. Udover Sandet med den skinnende
Krands af Brændinger vandrede hans Blik.
Havet laa graat og haabløst for ham,
stængende med tykke Skoddebanker for Tan
ken, der vilde vestover.
Og ligesom den tunge Regnluft blev alt
tættere, eftersom Stormen gav sig, saaledes
sænkede der sig Mismod over ham efter den
stærke Opbrusning. i hvilken han havde solgt
Gaarden og var gaaet fra det hele.
Men i al sin Kummer over Kristine, over
sig selv og sit spildte Liv, i al den Tyngsel,
som rugede over ham, var det, somom der
kom en liden Rift ved Oldermandens sidste
Ord. Midt i det mørke trøstesløse gråa, han
stod og stirrede i, skimtede han ligesom et
lysere - Punkt ; og Straaler kom og samlede
sig paa det, indtil det skinnede, og han saa,
at det var et Barnehoved — en liden, hvid
Nakke med rødt, krøllet Håar.
Han drog en lang Pust og saa sig for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
