- Project Runeberg -  Arbeidsfolk /
236

(1881) [MARC] Author: Alexander L. Kielland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

236
Johan Bennechen var kommen til at pas
sere Wergelandsveien, fordi han havde gjort
en stor Bue helt opover i Homannsby, da
han kom fra Hospitalet. Men nu dreves han
halvt af Vane henimod sin Faders Gaard,
for at gjense — nu da alt var forbi — de
lave Kjældervinduer, hvor han havde elsket
og lidt saameget.
Da han nærmede sig, saa han en Mand,
som puslede ved Gadedøren. Doktoren kjendte
strax Mo og vilde gaa forbi. Men han blev
opmærksom paa, at Mo af og til tog et Trin
til Siden og ikke syntes at kunne finde Nøg
lehullet.
Johan Bennechen forstod, at Manden var
fuld, og tiltrods for den Væmmelse, han følte
for dette Menneske, gik han dog hen og
hjalp ham ind.
Anders Mo var ikke mere fuld end, at
han mærkede, hvem det var.
„Ja — Doktoren er en snil Mand," be
gyndte han i sin ydmyge Tone, „rigtig en
snil Mand; det siger Kristine ogsaa —"
Men da han nævnte hendes Navn og
paa samme Tid vilde lægge sit Ansigt i de
andægtige Folder, blev Johan saa gal, at
han greb ham i Skulderen og rystede ham.
„Hun er død!" — raabte han gjennem

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:52:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/arbeidfolk/0244.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free