Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244
Eder; men at I lod hende gaa saaledes i
Fordærvelsen — aa — I ved ikke, hvad det
Menneske var værdt, og hvad hun led. Nu
er hun død, og jeg reiser iaften — Farvel!"
„Hvorhen?" spurgte Moderen.
„Til Amerika," svarede Johan i Døren.
„Til Amerika! — paa ingen Maade!
Daniel!" — raabte Fru Bennechen.
„Dette er en alvorlig Sag; lad os frem
for alt være rolige," sagde Statsraaden.
I Stuen kom Hilda halvklædt løbende
efter Broderen; hun havde fra sit Sovevæ
relse hørt det meste af Samtalen.
„Johan — Johan!" — raabte hun halv
høit, „hvad er det? reiser du bort igjen?"
„Ja Hilda! — nu reiser jeg for bestan
digt — til Amerika.. Det bliver ondt for dig
Stakkel —" han tog hende ind i sine Arme.
„Ak — ja — ja!" — hulkede Hilda; „kan
du ikke tåge mig med?
Hun sagde det uden at mene stort med
det; men Broderen greb det strax; og da
Hilda indvendte, at hun aldrig vilde faa Lov
afModeren, svarede han haardt: „Aa — det
er jo bare de to mislykkede, som gaar. Des
uden spørger vi ikke nu længer om Lov.
Kom følg med og hjælp mig, indtil du finder
noget bedre."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
