Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
301
længe, inden der kom Regn. Ingen Lyd
hørtes undtagen Kulskuflerne dybt nede i
Maskinrummet og den haltende Takt af hans
Fodtrin, mens han vandrede op og ned.
Af og til førte Vinden et Fyrværkeri
skud fra Takkefesten eller en Stump af en
Fanfare. Raketter og romerske Lys steg op
over Hustagene og kastede et farvet Skjær
over Luften, før de sluktes.
Johan Bennechen gik længe op og ned
paa Halvdækket og saa indover Byen, han
kjendte saa godt, og hvor han havde levet
sit Liv. Det lille Mellemrum mellem Skibs
siden og Kaien syntes ham et svælgende
Dyb, bag hvilket han lod alle sine Sorger og
Skuffelser ligge.
Alligevel var han modløs. Tusinde Min
der satte smaa Klør i ham, som det smer
tede at rive ud. Han ventede sig isandhed
ikke stort hinsides Havet.
De trofaste Venner nede i Kahytten
løsrev sig endelig og stillede sig op paa
Kaien, foråt synge. Men det viste sig, at
de vare altfor bevægede, hvorfor de i Stil
hed vandrede op i Byen. Og der blev stille
paa Skibet og stille i Byen, medens der lød
tunge Pust fra Maskinen, som nåar en Kjæmpe
begynder at vaagne.
Johan Bennechen saa paa sit Uhr. Klok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
