Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
314
bekjæmpes fra Roden af, om det ikke skal
bære ødelæggende Frugt for vort Statsliv.
Det er de lave Karakterers — de Halv
dannedes indgroede Had til al Overlegenhed,
al Autoritet, som nu vender sig mod den af
Gud indsatte Øvfighed, og — idet den rækker
Haanden til den frækkeste Vantro, trænger
ind i Familielivets helligste Lønkamre, spotter
det høieste og truer med at føre vort Sam
fund mod Opløsning og det vildeste Anarchi.
Der er sikkerligt mange blandt os, som
slaar sig tilro i den Tanke, at den norske
Embedsstand vel kan taale en hel Del — og
det medrette! Men alligevel er det vor Pligt
at sætte Fingeren paa dette ømme Sted; thi
her udvikler sig en Fare for det hele Sam
fund. Der maa sættes en Grændse for denne
omsiggribende Frækhed, der i Skrift og Tale
kaster sig over alt, hvad der ifølge Guds og
menneskelig Anordning er og bør være hævet
over den skraalende Mængdes Dom.
Og sker dette ikke ret kraftigt ved en
Fællesanstrængelse af alle brave Borgere, saa
skulde vi snart have det forargelige Syn af
et opviglet Folk, der i aabenbar Trods spotter
Lovene med Lovens Haandhævere.
Lad os derfor være aarvaagne og agte
nøie paa Tidens Tegn.
Ikke at vi nære nogen Frygt; — lovet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
