Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Keypið hjá teimum, ið
lýsa hjá okkum
ARBEIÐIÐ
Leygardagin 2 8. J u 11 1934
Alt vinnandi fólk í Før-
oyum má halda
ARBEIÐIÐ
Morðpestin brúna setur
Europa í brand
Dolfuss, valdsharrin í Eysturriki myrdur
Mussolini sendur kríggsfólk móti ríkismarki Eysturríkis
Blóðtystir brúnir vargar halda fund í Miinchen
Radio-speakarin hevur havt nógv
at gera seinastu dagarnar, vegna
hina brúnu pestina, ið nazisman
vanliga verður nevnd.
Nazistur íEysturríki hevúr dripið
Dolfuss, forbundskanslara. Alt
landið í øsing, sigst. Mordarin
hevur verið so heppin eisini at
hava myrt seg sjálvan. Harðir
innlendír bardagar har blóð fleyt,
hava staðið írnillum teir ráðandi
og mótstøðumenn, ið minna nógv
um teir blóðigur februardagar í ár,
tá ið Dollfuss lat arbeiðarar og
teirra oddamenn skjóta og heingja
frá hond — aftaná at teir høvdu
tapt slagið. — Nú hevur arbeið-
arafíggindin, hin brúna pestin,
gjøgnum sín (spesiella) mordara
lagt hond á Dollfuss.
Úr parlamentariskum og bøðils-
veldislondum Ijóðar harmaljóð,
líka úr London til Rom. —
Mussolini og hansara menn
kenna feitt fyri kjøftum. Hitt offi-
siella Italia sendir fýra stórbólkar
av herliði móti markinum til Eyst-
urríki og ætlar at senda meir.
Blóðtorstin eggjar til brotsverk.
Hitler og hansara blóðhundar
DenfærøskeArbejder
—o—
Og hans vanskelige Stilling i
Kampen for Tilværelsen
—o —
Nogle Oplysninger
—o—
Den haarde Kamp.
Den færøske Arbejders Liv har
gennem Tiderne været en uaf-
brudt Kamp for Tilværelsen. Og
at det ofte har knebet stærkt med
at skaffe det nødvendige til Livets
Ophold, er der ingen Tvivl om,
selv bortset fra den kongelige
Monopolhandels Tid, hvor det
ikke var nogen sjælden Foreteelse
at finde Folk ved Stranden, døde
af Hunger, med Søtang i Munden
— deres sidste Spise. Vei kneb
det ofte med Midlerne til at kunne
købe det nødvendige fra den kon-
halda fund í Miinchen. Alt av tí
sama.
Europa er nú komin í ein slíkan
meldur vegna hina brúnu pestina,
at kríggj kann væntast hvørja løtti.
Ognarleysu í øllum londum
takið lógvatøk saman: móti tí
brúnu pestini! móti bøðilsveldin-
um ! móti tí nýggja verðinskrígn-
um !
Nú kemur sannleikurin fram
um ríksdagsbrandin
Skjølini sloppin út úr Týsklandi
Úr Prag frætta vit: Um sttrtta
tíð verður alt gjørt almannakunn-
ugt, ið stendur í sambandi við
Goerings og v. Ernst morðbrenn-
árastarv: eldsetanin á hitt týska
ríkisdagshúsið. Tað hevur eydnast
bróðurv. Ernst at snýkja tey skjøl,
ið víkja at ríkisdagsbrandinum og
ein lista yvir morðbrennararnar út
um týska ríkismarkið.
Millum teir fremstu, ið vóru við
at kveikja eld í ríkisdagshúsið
verða nevndir: ríkisstatshaldarin
gelige Handel, men alt for ofte
kneb det tillige med at faa nød-
vendige Madvarer fra denne „Han-
del", der ofte manglede det aller-
nødvendigste. Dog var der yderst
sjældent i en saadan „Bod" Man-
gel paa S p i r i t u s. Denne „h e r-
1 i g e" Drik skulde jo ogsaa ny-
des af andre end Øernes fattige
Jndvaanere."
í Hamburg Kaufmann, tiiringar-
ministarin Sauckel, v. Ernst, Hei-
nes. KHllnger, ministarin í Sachsen,
er dripin, tí hann var mistonktur
fyri at hava hjálpt einum av brand-
stiftarunum at flýggja. –- Seks av
teim mest framstandandi nazist-
unum, ið vóru í hóslag við van
der Lubbe, eru nú dripnir. í teim
fyrstu døgum kemur út ein bók,
ið greidliga sigur frá og førur
prógv fyri, at tað vóru nazistarnir
sjálvir.ið settu eld á ríkisdagshúsið.
Den kongelige Handel blev op-
hævet i 1856.
Og under de nye Handelsfor-
mer (Frihandelen og den dermed
forbundne Udbytning) fortsatte
den ubemidlede Befolkning sin
haarde Kamp for Tilværelsen.
Kamp mod Hunger og Kamp
mod Elementerne baade paa Land
og Sø.
Karl Marx (føroysk skurðmynd)
Maðurin, ið vígdi lív sítt alt til at grunda arbeiðararørshma
á vísindaligum botni.
Haardt Arbejde — men
Sultelønninger.
Naar man ser bort fra nogle
Enkeltpersoner — Forretnings-
folk og Storbønder — der enten
er født paa det Tørre eller ogsaa
i et gunstigt Øjeblik har placeret
sig paa det Tørre, saa bestaar det
færøske Samfund af en ubemid-
let Befolkning. De fleste Færinger,
der kan have en lille Husmands-
lod — holder en Ko eller to —,
er tillige Fiskere. Heraf følger, at
man af og til hører Tale om den
færøske Arbejder- og Fiskerbefolk-
ning. Noget nævneværdigt Arbejds-
mands-Arbejde findes ikke andre
Steder end paa de 4—5 største
Pladser (Købsteder). De sidste
Aars Udvikling paa Fiskeriets Om-
raade har jo udvidet Beskæftigel-
sesgraden en Del for Fiskernes
og Arbejdernes Vedkommende,
men Udbyttet til Arbejdets Ud-
øvere staar ikke i noget som helst
Forhold til Arbejdsydelsen, tillige
med de Strabadser, Helbredsøde-
læggelse m. m., som Arbejderne
og særlig Fiskerne er udsatte for.
Hvad kan en almindelig Arbej-
der tjene i Almindelighed i Oen-
nemsit i et Aar paa Færøerne ? —
Hvis en Arbejder er særlig heldig,
kan han tjene fra 1400—2000 Kr.,
men det er kun paa de største
Arbejdspladser og kun de, der
har eti nogenlunde stadig Beskæf-
tigelse. Og Fiskeren, der arbejder
ude paa Havet det meste af Aaret,
hvor stor kan hans Fortjeneste
blive? ’— Fiskeren arbejder for
Pavt (35 pCt. af Brutto-Fangst),
og nogen kan være heldig og op-
naa en Aarsfortjeneste paa 1000
Kr., enkelte kommer maaske op
paa 11 — 1200 Kr., men det er Re-
kord i et Rekordfiskeri i et Re-
kord-Aar, saa det hører til Sjæl-
denliederne. [Fiamhald]
Stjórnað av eini nevnd. — Ábyrgdamiaður: Ingv. Jacobsen. — Prentsmiðja Tingakross.
.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
