Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25. august 1Q34
A R B E I Ð I Ð
Nr. 4
blaðið var og framvegis er or-
gan fyri tað socialdemokratiið,
sum í 1914 allar staðir í verðini
— og ikki minnst í Danmørk —
forráddi og sveik arbeiðarafólkið!!
Og enn minni eru líkindi nú
hjá „Føroya Soc. Dem." at „fun-
gera" sum arbeiðarablað aftaná
at hitt danska socialdemokratiið
hevur tikið sær til uppgávu at
múlabinda arbeiðararnar ogsvína-
binda arbeiðsmannafeløgini! !
Tó skulu vit viðganga, at „F.
S. D." tey fyrstu árini av og á
kundi flyta góðar arbeiðara-
greinir út um landið; men líkindi
til at verða talsmaður arbeiðar-
anna hevur hetta blað sum ságt
ongantíð havt.
Men sannleikin er illa lýddur,
og er tað nakað, „F. S. D." hev-
ur dugað at prógvað við síni álops-
grein, soertað f y r s t og síðst
hetta, at „F. S. D." hvørki
ynskir ella torir at hoyra
sannleikan nevndan!
Eitt blað, sum ikki stendur á
føroyskum botni, yvirhøvur ikki
byggir á føroyskari grund, men
sum varliga noyðist at laga seg
eftir útlendskúm harraboðum — fyri
yvirhøvur tikið at kunnaana pen-
ingaliga —, eitt slíkt blað kann
sjálvandi aldri vera talsmaður fyri
føroyskar arbeiðarar og fiskimenn
At eitt tílíkt blað í heila tikið „ek-
sisterar" kann ikki útreiðast øðr-
vísi enn so, at tað siglur undir
følskum merki!
Tað persónliga briksl og kell-
ingasleyg, sum „F. S. D." annars
framtúrar við, skulu vit ikki koma
nærri inn á í hesari grein. Slík
vápin standa ikki høgt í metun mill-
um siðað fólk. Tey dømaseg sjálv!
Løgne-Propaganda.
—o —
Det er en kendt Sag, at de bor-
gerlige Blade i Danmark er stærkt
optaget af at kolportere Propa-
gandaminister Gøbbels Løgne-
historier.
Efter at „Dagens Nyheder" og
„B. T." har udbasuneret den sid-
ste „Rædselshistorie" angaaende
Sovjetunionen, er den samme
„Nyhed" pr. omgaaende blevet
optaget i „Dimmalætting"s Ons-
dagsnummer.
Nu oplyser imidlertid „B. T."
efter sin rystende Sensation om
„Kæmpe-Hungerskatastrofe i Rus-
land" følgende til Oplysning om
Beskaffenheden af Bladets „Ny-
heder":
„Man gør os opmærksom paa,
at Meddelelsen maa bero paa en
Misforstaaelse, og at den lille Epi-
sode slet ikke har fundet Sted!u
Hallunkernes
Internationale.
—o—
En af de varmeste Forkæmpere
for Arbejderklassens Sag og de
socialistiske Ideer, — den uforfal-
skede Marxisme, der bygger paa
Arbejderklassens Erobringaf
Magten i Samfundet — Ro-
sa Luxembourg udtalte kort
før hun blev snigmyrdet: „Leder-
ne i Amsterdam-lnternationale er
de største Hallunker Verden har
set." Historien har bevist og un-
derstreget Sandheden af denne
bitre Udtalelse. For, som enhver
bekendt, der læser den borgerlige
Presse, saa er det Socialdemokra-
tiets ledende Mænd, der agerer
„Førere" indenfor bemeldte inter-
nationale faglige Sammenslutning.
Amsterdam-lnternationale er intet
andet end en Sideløber eller Un-
derløber til Socialdemokraternes
Internationale, altsaa en internatio-
nal Sammenslutning af Folk, der
hvert Øjeblik det skal være er
klar til at forebygge Arbejder-
klassens Erobring af Samfunds-
magten, og det med de mest per-
fide og korporlige Metoder.
Til Illustration tjener den sør-
gelige Begivenhed, der skete un-
der den tyske Revolution, hvor
Socialdemokraterne sneg sig i
Frontlinjen, ved Revolutionens
Sejr, og af skar Arbejderne Adgan-
gen til Revolutionens og Sejrens
Frugter. Resultatet af Socialdemo-
kraternes „Arbejde", dengang og
siden, har vi i Dag : Tyskland un-
der kapitalistisk Bøddel-Diktatur,
Ødelæggelse af Arbejdernes
Kamporganisationer.
Det er ikke for ingenting at
man i en Fortegnelse over Frem-
medord, finder følgende Forkla-
ring paa Ordet Socialdemokrati:
„S o c i a I d e m o k r a ti — oprin-
delig en Arbejderbevægelse, der
haabede at naa til Socialismen
gennem Udnyttelsen af det bor-
gerlige Demokrati. Nu er Social-
demokratiet blevet en smaaborger-
lig Hjælpetrop for Bourgeoisiet".
Dette er mildest talt en demokra-
tisk Forklaring paa det Navn, som
det Parti bærer, der „fører" Ar-
bejderklassen efter Nederlagslinjen
men til det yderste forsøger at
redde Lederne.
„De største Hallunker Verden
har set" betegnede Rosa Luxem-
bourg Socialdemokratiets Ledere.
Havde hun levet i Dag vilde hun
have forvisset sig om, at Tusin-
der, ja Millioner af Arbejdere har
gjort den samme bitre Erfaring
med Hensyn til de socialderr.o-
kratiske Ledere.
Det er slet ikke nogen lille Bu-
ket af forhenværende Socialdemo-
krater, der skolede indenfor Soci-
aldemokratiet, har sat Foden lidt
længere til Højre end Socialdemo-
kratiet endnu er naaet, og place-
ret sig i den fascistiske Bevægel-
se. En Del af disse Socialdemo-
krater er endda kommet paa Le-
derpladserne i de fascistiske- og
nationalistiske Bevægelser. Her er
nogle af dem : S i r O s v a 1 d
Mosley (England), Renaudel
(Frankrig), P i 1 s u d s k i (Polen),
Mac Donald (England), Mus-
s o I 1 n i (Italien). Til disse forhen-
værende hører ganske naturligt de
tyske socialdemokratiske Ledere
Loebe og Severing, der of-
fentligt har dokumenteret deres
Overgang til Nazismen.
Jo, det er hyggelige Tilstande,
den arbejdende Klasse i alle Lan-
de har opnaaet under Socialde-
mokratiet, Hallunkernes Internatio-
nale. Førerne redder sig, mens
Arbejderne prisgives deres egen
Skæbne naar det mest gælder om.
De sidste Tiders Tegn og
skumle Fiks-Fakserier paa denne
nordlige Breddegrad tyder ,paa,
at der angles efter vor Fisker- og
Arbejderbefolkning, for ogsaa at
trække os med ind i Hallunker-
nes Internationale. Men Socialde-
mokratiet skal være overbevist om
at Eksemplerne skræmmer.
Arbejdere giv Agt: S p o r e n e
s k r æ m m er!
HER HEIMA
Føroyskt myndalottarí
í Føroyum biígva Føroyingar og tann
ungdórnúr, ið her býr, eru eisini Føroy-
ingar. Tað má tí av øllum Føroyingum,
ið liava tað minsta sindur til yvirs fyri
hesum landi, ið vit øll búgva í, verða
hildið kærkomið, at her er komin ein
leikur í handilin, ið umframt at stutt-
leika børnum eisini lærur børnini at
kenna hetta land: Føroyar.
Tað er E i v i n I s h o 1 m, ið hevur
teknað og Iatið hetta myndalottarí gera,
ið í mongum førum er nógv betri landa-
læra, enn skrivaðar bøkur — og ikki at
tala um táið ein skal niiða seg eftir
teirri donsku »geografiuni<, siim tíverri
bæði vit og onnur vóru pískað til at
nýta í okkara skúlaárum. Føroyskt myn-
dalottarí, má eiga eitt framíhjá pláss
hjá øllum føroyskum børnum, tað er
hent, tað er stuttligt, tað er vakurt og
tað er 1 æ r u r í k t. Føroyskt mynda-
lottarí fæst í bókabúðum H. N. Jacob-
sens og Hjalmar Jacobsens og í Jørgen
Jacobsens handli á Aarveg.
Vor KRONE MARGARINE over-
gaar al anden Margarine i Kvalitet
og Velsmag.
A/S Thorshavns Mælkefotsyning ]
& Margaiinefabrik.
RITA STANGSÆBE kan bruges
til alt — b ø r bruges af alle. — ’
J. Waagstein : Songløg
Tað kann ikki sigast annað enn, at
tónaskaldið J. Waagstein er ein ’
íðin maður. Aftaná fyrr at hava sent út
„Signaðu sól", „Fimm songløg", „Sjey
songløg" og „Ooniul sálmaløg" hevur
hann nii nýliga sent út „Songløg" á sama
hátt í útgávu fyri klaver ella orgul. —
Tey flestu songløgiui hava verið prent-
að fyrr, men her er komið nakað av
nýggjum aftrat harímillum ; „ÁarbyIgja
klára" og „Dimtnið". Við songunum
fylgja týðingar á donskitni, enskum og
týskum málið.
Tað er ikki minni enn eitt »heppið
bragd* at fáa so nógv frá hondtim í
tónaskaldskapi her heinia hjá okkum,
umframt at fáa tað givið í.t fyri klaver
ella orgul í prýðuligaii prentan. — Aftr-
at kann sigast, at her verður nakað av
tí mest umtókta í føroyskum skaldskapi
borið fram á tónanna veingjum. »Song-
løg« fáast hjá tónaskaldintun og Wilh.
Hansens musikforlag í Keypmannahavní
Eitt farvæl
Hetta bræv var sent í gjárskvøldið:
Tórshavn, 24. august 1934.
Til Suðurstreymoyar javnaðarfelag.
(Fyrr Socialdemokratisk Forbund i
Thorshavn)
Eg gjørdist limur í tykkara felag í
teirri vón, at felagið var eitt politiskt
arbeiðarafelag ella arbeiðara-politiskt
felag.
Eg koin á ein ftind, har einki annað var
at hoyra enn tað bera briksl millum
limurnar.
Nú síggi eg eisini, at blaðið »Føroya
Social-Demokrat«, ið skal vera skylt við
tykkara felag, framheldur sama máta við
at briksla og gera fúl álop bæði á meg
og aðrar, ið tit hava horn í síðuni á.
Er hetta socialdemokratiskur arbeiðara-
politikkur, so beini fjandin fyri bæði
honum og tykkutn.
Eg sigi meg hervið úr „Suðurstreym-
oya javnaðarfelagi", tí eg ikki skoyti um
at standa í tykkara felagi.
Ingv. Jacobsen.
U p p s ø g n
Eisini hetta bræv er sent í gjár:
Tórshavn, 24. august 1934.
Til „Føroya Social-Demokrat"
(Teir, sum hava við blaðið at gera.)
Eg loyvi mær hervið at melda meg
frá sum haldara av blaði tykkara. Eg
skoyti ikki um at fáa eitt blað, hvørs
einasta uppgáva tykist at vera fúlar
greinir og Ijót álop, eisini á sakleysar
menn.
Ingv. Jacobsen.
.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
