- Project Runeberg -  Om Arbejderspørgsmaalet /
15

(1872) [MARC] Author: Erik Bøgh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


III.



(Forsøg paa en Løsning af Øjeblikkets gordiske Knude — Hvem der
kan kaldes Arbejdere — Hvem lever af Andres Arbejde og hvem
gør det ikke? — Et Par Illustrationer for Tydeligheds Skyld.)

*



Ogsaa i Dag har vi et Redaktionen tilsendt Indlæg
i Arbejderspørgsmaalet at omtale.

Det er et Forslag til en Løsning af den gordiske
Knude, som er fremsat af en æret „Arbejder“ —
Med-Arbejder skal vi ikke kalde ham, da han, der er Faktor
i Bladets Trykkeri, ikke rigtig vil gaa ind paa, at de, der
frembringer Bogstaverne ved Haandkraft, Blæk og Pen,
lige saa vel kan kaldes Arbejdere som de der bringer dem
paa Papir ved Hjalp af Maskinkraft, Typer og Sværte!

Om Benævnelser er det ørkesløst at stride, naar man
forstaar hinanden. Indsenderen tager Ordet i en snævrere
Forstand end vi. Efter hans Ordbrug er den legemlige
Virksomhed Særkendet, efter vor er denne slet ikke noget
bestemmende, hvor Talen er om Forholdet mellem Kapital
og Arbejde, Kapitalist og Arbejder. For at klare den
Betydning, hvori vi tager Ordet, kan vi meget godt holde os
til Trykkeriet som Exempel. De Arbejdsmænd, der i
Mangel af Dampkraft sætter Pressen i Bevægelse, og som
for det største Slid og den mindste Tankeanstrængelse lønnes
med saa og saa mange Mark om Dagen — Typograferne,
hos hvem det mere kommer an paa Intelligens, Øvelse og
Nøjagtighed end paa Legemskraft, og som lønnes med saa
og saa mange Rigsdaler om Ugen — og Bestyreren af
Trykkeriet, der maaske ikke rører en Haand ved det egenlige
Arbejde, men kun tager Bestemmelser, fører Tilsyn og holder
Bog og derfor lønnes med saa og saa mange Hundreder
om Aaret, er efter vor Ordbrug alle lige fuldt Arbejdere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:52:55 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/arbejdersp/0021.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free