Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hos famme Kapitalist, Ejeren, Ejerne eller Aktieselskabet,
for hvis Regning Trykkeriet drives, og af hvem de Alle
modtager deres Lon. Om denne udbetales i Dalere eller
Markstykker, og om den udbetales for Anstrængelse af Arme
og Ben, Hænder og Djne eller Hoved og Fingre er aldeles
ligegyldigt.
Og hvad der gælder paa Literaturens materielle Veærksteder,
gælder ogsaa om de i strængere Forstand literaire Forhold.
Affskriverne, Oversætterne, Medarbejderne i de forsfellige
Fag og selv Redakteuren ved et Blad, staar allesammen,
uanset deres forskellige Anstrængelse, Ansvar og Lon,
fuldstændig som Arbejdere overfor Kapitalisten: Bladets Udgiver
og Ejer. Ia Forfatteren, der lonnes med saa og saa
mange Nigsdaler (eller Mark!) for hvert trykt Ark, hvortil
han leverer Forlæggeren Indhold, er aldeles korrekt opfattet
Arbejder overfor sidstnævnte Kapitalist, der under Navn af
Honorar betaler „Arbejdslon“ for de „Arbejder“, ved hvis
Forflerelse og Forhandling han soger at kaffe sig Indtægt.
At man har nogle enkelte Hugo’’er og Dumas’er, der er
blevne Millionærer ved deres Arbejder, forandrer ikke
Forholdet. Kom det derpaa an, kunde man af den ældre og
den nyere Literaturhistorie — især den tyske og engelske —
let paavise, at næppe noget andet Slags Arbejdere i
Forhold til Værdien af deres Arbejder, har været saa ilde stillet
overfor Kapitalen, som netop — Forfatterne, der ofte har
maattet udfore verdensberomte Arbejder for simpel
Daglejerbetaling.
Herom haaber vi, at Indsenderen vil være enig med
08, og vi fal til Gengæld indromme ham — hvad vi
aldrig har troet, at Nogen kunde nære Tvivl om — at naar
der er Tale om den praktiste Losning af
Arbejdersporgsmaalet, saa vil der nærmest være Tale om de uselvstændige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
