- Project Runeberg -  Om Arbejderspørgsmaalet /
34

(1872) [MARC] Author: Erik Bøgh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.





Vi disputerer ikke med de tvingende Forhold, der indtil
Videre nodvendiggor en slig Lonningsmaade, men vi beder
blot vore Læsere og Læserinder betragte og overveje de
bedrovelige Tal!

Paa en af vore Korset-Fabriker, hvor Symaskinerne
spiller Hovedrollen og Arbejdet derfor er mere anstrængende,
lonnes Syerskerne med 2 Mk. a 2 ME. 8 ß for 10 Timers
dagligt Arbejde. Her er Forholdene altsaa lidt bedre, men
Fabrikanten, der er en meget human Mand, indrommer
alligevel, at de er beklagelige, men han formaar med sin
bedste Villie ikke at forbedre Vilkaarene, da Prisen paa
Korsetterne ved Konkurencen er trykket saa lavt ned, at
kun en meget stor Omsætning kan dække Driftskapitalens
Forrentning, den store Kredit, der maa ydes Forhandlerne
— osfv.

Det er i det Hele taget ikke Fabrikanterne, der summe
Floden af Arbejderskernes Flid og Slid. I Reglen er
deres Udbytte yderst beskedent, og skulde man bebrejde dem
Noget, vilde det nærmest være en alt for stor Tilbojelighed til
at underbyde hinanden for at imedekomme Forhandlernes
Krav paa storre Vinding. Det er ikke noget Ualmindeligt,
at Butiken tager en fem Gange, ja ti Gange saa stor
Vinding som Fabrikanten!

Men — sporger man sagtens — naar Arbejdet lounes
saa slet, at Arbejderskerne ikke kan leve deraf, hvorledes kan
det da være, at de alligevel lever? Hvordan kan det da gaa
til, at unge Piger, der lonnes slettere for deres Gerning
end Udlandets Arbejdersker, hos os i Reglen ses i
Paaklædninger, som disfe aldrig har Raad til at bære?

Svaret ligger nær. Vi har f. Ex. „pænere“ Shstuer,
der ikke antager andre Arbejdersker end saadanne, der er
saa heldige at have Forældre eller Slægtninge, som kan
tilskyde det Manglende i deres utilstrækkelige Arbejdslon.


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:52:55 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/arbejdersp/0040.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free