Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johan Arndts Fortale til den første Bog, om den sande Christendom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som ske skal. Luk. 21, 36. Og
derom vidner og den 112 Psalme,
naar den siger: v. 6: En Retfærdig
skal ikke frygte for en ond Tidende;
hans Hjerte er fast, han forlader sig
paa Herren.
Disse Bøger kan, kjære Læser,
hertil give dig Anledning, og vise
Dig, hvorledes Du ikke aleneste ved
Troen paa Christum skal erlange og
bekomme Syndernes Forladelse, men
ogsaa hvorledes Du kan rettelig bruge
Guds Naade til et helligt Levnet, og
med en christelig Omgjængelse
bepryde og bevise din Tro. Thi den
sande Christendom bestaar ikke i Ord
eller i et udvortes Skin; men i en
levende Tro, af hvilken allehaande
christelige Dyder og gode Frugter
fremkomme, som af Christo selv; thi
efterdi Troen er for Menneskens Øine
skjult og usynlig, da maa den
bevises af sine Frugter; thi Troen faar
af Christo alt Godt baade
Retfærdighed og Salighed. Og det gjør
ogsaa den rette Tro, den ter sig
kraftig i alle christelige Dyder.
Naar den bestandig forventer det
Gode, som er tilsagt og forjettet, saa
oprinder der af Troen Haabet; thi
hvad er Haabet andet, end en fast og
bestandig Troens Forventelse efter det
Gode, som Gud haver tilsagt. Naar
Troen meddeler sin Næste af det
Gode, den har bekommet, saa vises
deraf Kjærlighed. Og naar den
bestaar sig i Korsets Prøver og
hengiver sig ganske under Guds faderlige
Villie, da fremvoxer deraf
Taalmodighed. Naar den i Korset udøser
sit Hjerte for Herren, paakalder og
takker Ham for beviste
Velgjerninger, da voxer deraf Bønnen. Naar
den sammmligner Guds Magt med sin
egen Elendighed og bøier og
ydmyger sig under Guds Almægtighed, da
avles deraf Ydmyghed. Naar den
frygter for at miste Guds Naade,
eller som Paulus taler, forarbeider sin
Salighed med Frygt og Bævelse, da
fødes og avles deraf Gudfrygtighed.
Saa seer Du da, at alle
christelige Dyder avles af Troen, og deraf
voxe og oprinde. De kan og ikke
skilles fra Troen, som er deres Rod,
Opkomst og Udspring, skulle de ellers
være levende, sande og christelige
Dyder, der ere oprundne og opkomne af
Gud, af Christo og af den Hellig-Aand.
Derfor kan der ingen Gud
velbehagelig Gjerning være til, uden den sker
af Troen til Christum. Thi hvorledes
kan et sandt Haab, en ret Kjærlighed,
en bestandig Taalmodighed, en
hjertelig Bøn, en christelig Ydmyghed og en
sønlig Gudsfrygt være uden Troen?
Baade Retfærdighed og alle
Retfærdigheds Frugter maa alene af
Christo, som er Salighedens Kilde,
ved Troen forhverves og bekommes.
Dog maa Du se Dig vel fore, at
Du for ingen Del blander dine
Gjerninger, dine begyndte Dyder, eller dit
nye Levnets Gaver og Frugter ind
udi din Retfærdiggørelse for Gud;
thi intet Menneskes Gjerning, Gave,
Fortjeneste eller Dyd, i hvor herlig
den og kunde være, gjælder for Gud
i Retfærdiggjørelsen, men alene Jesu
Christi høie og fuldkomne Fortjeneste
og Værdskyld, som man sig med en
fast Tro stadeligen skal tilegne,
saasom der i det 5, 19, 34 og 41
Capitel i denne første Bog, og i de 3
første Capitler af den anden Bog noksom
er fremsat og udført. Derfor maa Du
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
