Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den første Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64 Af Kjcerlighed til Christum 1 Bogs
sees i de Exempler, Moses, Daniel og Pau
lus. § 8. Af Salomon lcrres, hvori en Chri
stens rette Vnske stal beståa. § 4. Verden
hader dem, som ere afdøde fra den. §5. Vi
nicia vel agte paa, hvem vi staa i Forening
med. tz 6. Vi maa isrer glcrde os over Guds
Billedes Oprettelse, som er den HKeste Pry
delse paa et Menneske. § 7. Derfor maa vi
ei vcrre saa daarlige, at tage Satans og Ver
dens Billede Paa os igjen.
Z Cor. 8, 9. I kjende vor
Herres Jesu Christi Naade,
atalligevelhanvarrig,blev
han dog fattig for Eders
Skyld, paa det I ved hans
Fattigdom fkulde bliverige.
H 1. For din kjcere Herres og
Frelsers lefu Christi Skyld stal du
billig asdF dig selv, dine Synder og
Verden, gjM Godt og fM et ån
deligt og helligt Levnet, ikke at du
dermed stal fortjene noget; thi
Christus har fortjent dig det alt
sammen tilsorn; men ikkun af idel
Kjcerlighed til Christum og fordi
han er for dig. Elster du Chri
stum, da elst ham ikke med Tuugeu
alene, men med Gjerningen og Sand
hed, elsker dn ham, da hold hans
Ord. Om Nogen elsker mig, siger
Herren (Joh. 14, 23.), stal han
holde mit Ord, og min Fader stal
elske ham og vi stal komme til ham
og gjM Vcerelse hos ham. Og det
er den Kjcerlighed til Gud, at vi
holde hans Bud og hans Bud ere
ikke svare, siger lohanues (1 Ep.
5, 3). Og Herren selv siger (Matth.
11, 30.):’ Mit Aag er lideligtog
min Byrde er let; som han vilde
sige : for den, fom rettelig elsker Chri
stum, er det en Lyst og Glcede at
gjM Godt. Kjcerlighedeu gjM Al
ting let og bliver ikke trcet. Men
hvo, som ikke ret elsker Christnm,
gj/r intet Godt uden med Kjedsom
melighed, af en ond Villie, ja, af
Tvang, og det falder ham ikkun
tungt at gjM Godt. For en ret
Christi Elsker er det endogfaa en
Gloede, at han maa for Christi
Skyld; thi os er ikke alene givet
at tro paa Christum, men ogsaa at
lide og at dF for hans Skyld (Phil.
1, 29).
§ 2. See til Moses, om hvil
ken der (Ebr. 11, 24 :c.) siges:
Formedelst Troen vilde Moses, der
han var bleven stor, ikke mere kal
des Pharaos Datters SM, men
udvalgte meget mere at lide ondt
med Guds Folk, end at have Syn
dens timelige Glcede, og agtede Chri
sti Forsmcedelse for stMe Rigdom
end alle LEgypti Liggendefcrer. See
og til Daniel (Cap. 1, 8.) Kon
gen i Babylon ndvalgte ham og hans
Medbrødre af de Fangne i Babylon
til at vcere sine Tjenere, lod dem
spise af sit Bord, drikke af sin Viin,
lod dem opdrage, indtil de bleve
dygtige at tjene ham selv. Men
Daniel og hans Medbrødre bade
Kongens Kammerjunker, at han vilde
forstaane dem for den kostelige Spise
af Kongens Bord og give dem kun
af Scedene at cede og Vand at drikke.
Det gjorde de af Lyst og Kjcerlig
hed til Biisdom og at den him
melske Viisdom herovenfra maatte
komme i deres Hjerter. Saa maa
dn og holde dig fra Vellyst,
som er for Kjp’det en nydelig Spise,
dersom Christns, den evige Biisdom,
ellers stal komme i din Sjcel. Og
ligesom Drengene bleve deilige, der
de levede maadclig og aade af Sceden
og drak Vand, ja, vare hyldigere
end alle de Dreuge, som aade af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
