Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den første Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
73
og foragte Verden.
14 Cav.
er det dog, jeg saa HMg har elsket? !
en Blomst, som forvisner, noget HF,
som fortMer, og en Skygge, fom
fnart henstyr? Ak hvi har jeg dog
slaaet mit Sind til stigeringe ogfor
agtelige Ting, og til det fom fan ha
stig forfvinder ? Ak ! hvi har jeg vce
ret faa blind og daarlig, at jeg har
ladet mig af Forfængelighed saa for
fare? hvi har jeg saa saare elsket en
livløs Skygge, ja det som Intet er,
gjort mig dersor saa megen og for
fængelig Uro, og paalagt mig dersor
saa megen Smerte, saa megen Sorg
og Grcemmelfe? Hvad kan en do
delig Ting hjcelve min udødelige
Sjcel ? Hvor er al Salomons Her
lighed ? den er aldes sorvisnet, som
en Blomster. Hvor er hans Mre,
om Gud ikke havde ceret ham? At
cere Ond, det er Menneskenes rette
Mre: den som mig cerer, siger Her
ren, den vil jeg cere igjen; hvoraf
det følger, at de som ikke cere Gud,
hvilket de alle gjM, hvis Hjerter der
hcenge til denne Berden, de stal ikke
igjen ceres, men bekjcemmes, og det
evindelig. Verdens Mre forgaar,
men den Mre af Gud bliver evin
delig. Det er aldeles Intet, at
vcere stor i Menneskenes Aine, eller
at synes herlig sor dem ; thi det hjcel
per os intet for Guds Dom, og det
varer tilmed kun en stakket Tid ; men
for Gud at vcere stor, det bestaar i
at vcere gudfrygtig, det er en stor Sag,
og det AllerhMste et Menneske kan
efterstunde, det varer ogsaa og bliver
evindelig. Hvad hjcelper en stor Mre
vaa Jorden, naar man ikke er tillige
ceret sor Gud i Himmelen ? Hvori
den rette Storhed og Ivverlighed
beftaar, det viser Engelen Gabriel,
naar han siger til Provheten Daniel:
du Mstelige Mand ! du er Gud kjcer
ogvcerd. O min Gud ! lad mig tragte
ester den Mre, at jeg man vcere kjcer
og yndelig for dig, og lad mig ei
tragte efter denne VcrdensMre, hvor
ved jeg vorder ikke dig kjcer og ynde
lig, men nkjcer og uvcerd. Hvad kau
det stade, at vcere for Verden forag
tet og forsmcmet, naar man ikkun
ceres sor Gud? Lad mig, Herre
Jesu ! her i Verden med dig bcere din
Forsmcedelse, vcm det jeg hisset kau
blive udi din Herlighed deelagtig.
Giv mig, o Herre Christe I at jeg hov
ere agter og flatterer din Forsmce
delse, end al Mgyvti, ja end alden
ganske Verdens Rigdom og Liggen
defce. Hvad kan al Rigdom hjcelve
mig, naar jeg engang stal dF? stal
jeg og da kunde hente og borttage
noget deraf med mig herfra ? ingen
lunde. Lad mig derfor, o min Gud
og min Herre! nyde og beholde din
evige Rigdom, fom jeg aldrig mere
kan miste og tabe, det er dig selv,
din Naade og Barmhjertighed, din
hellige Fortjeneste og Vcerdstyld, o
Herre Jesu! desligeste og Snuder
nes Forladelse, den Hellig-Aand og
det evige Liv. Efterdi Alting bliver
heri Verden tilbage og forgaar med
Verden, hvad kunde detda hjcelvemig,
om jeg end havde al Verdens Gods
og Rigdom? hvad kunde det og stade
mig, om jeg end slet Intet eiede deraf ?
I Himmelen staar tilrede og er hen
lagt for mig den evige, uforgjenge
lige, uforvisnelige og übesmittede Ar
vedeel. Ak hvad er dog al denue Ver
dens og alt dette dødelige KjM Lyst ?
er den ikke det forbudne Trce, af
hvilket vi cede os DFden ? er den ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
