Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den første Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76 Det gamle Menneske skal dL, 1 Bogs
gjort, og agtet sig uvcerdig til alt
det Gode et Menneske kan vederfa
res, har derfor lidt alting, har No
gen bandet dem, da har de ham der
imod velsignet, har Nogen forfulgt
dem, da har de takket Gud derfor
(Av. Gj. 5, 40. 41.), har Nogen
ihjelslaget dem, da har de bedet for
ham (Ap. Gj. 7, 60.), og ere faa
vedmegenTrcengselindgangneiGuds
Rige. (Ap.0j.14,22). Seedette
er at forncegte sig selv, og ikke at
agte sig vcerdig til Noget, som kunde
skee os til Gode og Belbehag, og
tverrimod at agte sig al Fortryd vcerd.
§ 3. Denne Forncegtelse er
nu det Christi Kors, som vi skulle
tage os vaa, som Herren siger (Luk.
9, 23).: Hvo som vil vcere min
Discipel, stal forncegte sig selv, tage
sit Kors op daglig, og Mge mig.
Det er for KjFdet et bittert Kors ;
thi det vilde heller leve sikkert, selv
raadigt, frit og ryggesløst, efter
sine egne Lyster, end leve udi Chri
sti Idmyghed, Sagtmodighed, Taal
modighedogtageChristiKorspaasig.
Thi dette Christi Levuet er for et
Menneste et bittert Kors, ja det
er hans og det gamle Men
neste maa dF. Al Vanart, fom et
Menneske af Adam er medfM, maa
dF i en ret Christen; thi vil man
paatage sig Christi Idmyghed, saa
maa Hoffcerdighed dF, vil man boere
Christi Armod, da maa Gjerrighed
dF, vil man taale Christi Forsmce
delse, da maa Mrgjerrighed vil
man ifM sig Christi Sagtmodighed,
da maa Hevngjerrighed do", vil man
beklcede sig med Christi Taalmodig
hed, da maa Vrede og Hastighed
og dcempes.
§ 4. Og maa saadant Alt
sammen skee ikke sor nogen egen For
tjenestes, LMs, Nyttes, Roes og
LEres Skyld, men alene for Christi
Kjcerligheds Skyld, og fordi han saa
har gjort, fordi det er hans cedle
Levnet, og for han har befalet os i
al vor Livs Tid ham at efterfølge;
thi det er Guds og Christi Villede
i os, hvilket er et Menneskes M
este Mre, og hvormed et Menne
ske billig bM lade sig nM, og vaa
det Allerflittigste tragte efter. Og
hvad er det at et Menneske saa
saare tragter efter Mre i Verden han
bliver dog derved intet bedre for
Gud end andre Mennesker, fom baade
vor Wdsels-og vor Dødstimeudviser.
Thi den Ipperste og Mcegtigste i Ver
den har et Legeme af KjFd og Blod,
ligesaavel som den Allerringeste. Saa
at det ene Menneske er ikke et Haar
bedre end det andet. En ligesom
en Anden, den Ene dFr og som den Am
den, dog plages vi saaledes af Mre
fyge; det volder alt vores Selvkjcer
lighed, som os er forbuden ; thi vi
skulle hade os selv. Hvo som saa
ledes elsker og behager sig selv, den
er stolt, hoffcerdig, og ftger sin egen
Mre og BerMmelfe, han vender
sin Sjcel fra Gud, fra Christo til
sig selv og til Verden. Men nu
kommer Christus og siger: vil du
vorde salig, da maa du hade og
forncegte dig selv, og ikke saa elske
dig selv, ellers mister du diu Sjcel.
Det vil den gamle Adam ikke gjFre,
men vil alt vcere Noget i Verden,
alligevel at han er Intet.
§ 5. Ak! hvor ganske saa ere
de, som kjende denne Adams Van
art i sig,, stride imod den og dcempe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
