Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den første Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Strid imellem Panden og Kj^det. 79
16 Cap.
vcere med din Villie i Kors, Gen
vordighed og Bedrøvelse, i Sorg og
Elendighed, end med sin egen Villie
i Herlighed, i Lyst og Gloede. Ja,
om du og end ftrte mig i Helvede
og jeg gav mig ganske i og under
din Villie, saa veed jeg forvist, at
din Villie er saa god, saa sund, saa
salig og hjcelperig, at den ikke stulde
ville lade mig blive i Helvede, men
fM og ledsage mig derfra ind i
Himmelen. Men min Villie er saa
ond og arrig, saa fordcervet og for
vendt, at den og, omendstjM jeg
vilde vcere i Himmelen, ikke fkulde
ville lade mig vcere derinde, men
styrte mig ned i Helvedes Afgrund.
O, du cedle Herre lefn Christe ! du,
som er en Kilde til al Viisdom,
giv mig at blive anderledes tilsinds.
Lad mig og slaa mig fra al min
egen Forstand og Klogstab, faa jeg
ei stammer mig ved at vcere holdt
for en Daare i Verden for dit Ords
Skyld, og fom den, der ikke mere
vidste end dig, Herre lefn, denKors
fcestede; lad det vcere min HKeste
Forsigtighed og Viisdom, at jeg veed
det, at dit Ord er en evig Viisdom.
Giv, at jeg aldrig maa forarge mig
paa dig, paa dit Ord og Sakramen
ter, faa jeg mere følger min For
uuft eud din Sandhed. Lad mig
ogfaa for din Skyld opsige og for
fage al Verdens Benstab ; thi Ver
dens Venstab er Guds Fiendstab,
paa det jeg alene dit Venstab, o
allerkjcereste Ben ! o allerbedste Ven !
o allerbestcmdigste Ven ! o allertro
fasteste Ven ! o alleryudeligste og al
lerypperligste Ven! maa altid og i
al Evighed nyde og beholde. Amen.
Det sextende Capitel.
I en sand Christen maa der al
tid voere Strid imellem Aanden
og Kjsdet.
tz 1. Bestridelse paa det dobbelte Men
neste i de Troende og dets indbyrdes Strid,
tz 2. Det er en stor Ting at overvinde sig
selv; thi nacir det er steet, kan vi og let over«
vinde Verden. § 3. Saalcenge rnan strider
ret imod Synden, saa er man ei overvunden
af den, § 4. Den iboende Synd fordommer
ei, men den herskende. § 5. Naar Nogen er
falden i Synd, da maa han ei blive liggende,
men staa op og stride, at han igjen kan over
vinde og den forrige Synd forlades ham ved
Christum.
Rom. 7, 23. Jeg seer en
anden Lov i mine Lemmer,
som strider imodmitSinds
Lov.
§ 1. I enhver sand Christen
er der to Slags Mennesker, et ind
vortes og et ndvortes Menneske;
disfe to ere vel hos hinanden, men
dog imod hiucmden, saa at det eues
Liv er det andets lever og
regjerer det ndvortes Menueske, da
dM det indvortes; lever det ind
vortes Menneske, da maa det ud
vortes do", som Paulus (2 Cor.
4, 16.) taler: Dersom vort udvor
tes Menneske fordcerves, faa fornyes
dog det indvortes Dag fra Dag.
Disfe to kalder Paulns (Rom. 7,
23.) sit Sinds Lov og sine Lem
mers Lov. Og (Gal. 5, 17.) kal
der han dem Aanden og Kjsdet, idet
han siger: Kjsdet begjcerer imod
Aanden og Aanden imod KjFdet,
de samme ere satte imod hverandre,
at I stulle ikke gjM hvad I vilde.
Overvinder nu Aanden, saa lever
Mennesket i Christo og i Gud og
bliver kaldet acmdeligt, det lever da
i deu nye Fødsel; men overvinder
Kjchet, da lever Mennesket i Djce
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
