Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den første Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
81
16 Cap. Aanden og Kj^det.
Sinds Lov og tager ham fangen
nnder Syndens Lov, at han gjM
det han ikke vilde. Villien haver
han vel, men at fuldkomme det
Gode, finder han ikke, det Gode han
vil, det MM han ikke, men det Onde,
som han ikke vil og hader, det gjM
han og derfor klager: o, jeg elendige
Menneske! hvo stal frelfe mig af
denne DM Legeme, det er, fra
dette Legeme, hvori Synden og
den sidder, som mig saa plage. Det
er det samme, som Herren siger
(Mark. 14, 38.): Aanden er villig,
men er skrøbeligt.
H 4. Saalcenge denne Strid
nu varer i et Menneske, saa regjerer
ikke Synden i ham; thi den kan
ikke siges at regjere, som man altid
strider imod. Og efterdi Synden
ikke herster og regjerer i ham, fordi
at Aanden strider imod den, faa
fordMmer den ham ei heller; thi
alle Hellige have Synd, fom Pau
lus siger: Jeg veed,
bor intet Godt, og (1 Joh. 1, 8.):
Derfom vi sige, vi have ikke Synd,
da bedrage vi os selv. Saa for
dMmer os ikke den Synd, fom bor
i os, men ikkun den, som regjerer
i os. Og efterdi et Menneske strider
imod Synden og samtykker ikke deri,
saa bliver Synden ham ikke heller
tilregnet, som Paulus sßom. 8,
1.) taler: Der er ingen Fordum
melse for dem, fom ere i Christo
Jesu, som ikke vandre efter KjFdet,
men efter Aanden, det er, de, fom
ikke lade det fyndige KjM regjere
i sig. Men de, i hvilke ingen scm
dcm indbyrdes Strid er, de, som
ikke sinde og fornemme til faadcm
Strid og Krig, de ere ikke igjen-
Arndt: Sand Christendom,
ftdte, i dem regjerer og hersker Syn
den, de ere af Synden overvundne,
de ere Syndens og Satans Tjenere
og Trcelle og de ere fordMte, saa
lcenge som de lade Synden saaledes
have Overhaand i sig. Dette har
Ond afmalet os ved de Caucmiter,
som boede i det forjættede Land,
men maatte der ikke regjere. Gud
lod Cananiterne bo iblandt Ifrael,
men de sknlle ikke have Regimen
tet, Israel skulle have Regimentet,
vcere Herre og regjere, men ikke de
overblevne Caucmiter. I lige Maade
blive der og vel mange Synder til
bage i de Hellige, men de stal ikke
regjere. Det nye Menneske, som
kaldes Israel, en Guds Fyrste, stal
herske og regjere, men det gamle Men
neske stal undertvinges og dcempes.
§ 5. Herpaa kjendes det nye
Menneske og hermed styrkes og ov
holdes det ogfaa, at det ftrer en
stedfevarende Strid imod det gamle
Menneske. Acmdens Seier og Styrke
beviser, hvem der er en ret Israelit
og et ret nyt Menneske. Men be
kommer Cancmiten og under
tiden HerredMmet og Overhaand,
da maa Israel og Aanden ikke lcenge
ligge uuder og ikke lcenge lade Syn
den og Cancmiten regjere, men den
maa ved Guds Naade i Christo
igjen styrke sig og formedelst en
sand Omvendelse og Syndernes For
ladelse paa ny igjen opstcm og paa
kalde den rette losva, Guds Folks
Fyrste, at han med sin Hellig-Acmd
ml styrke den igjen og overvinde i
ham. Naar dette steer, faa er det
forrige Fald skjult, forladt, og for
glemt og Meuuestet igjen fornyet
til Livet og oversat i Christum.
6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
