Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den første Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 Bogs
De elendigste Hjerter
94
mange Taarer, som der er Band i
Havet, da var han dog ikke vcerdig
en eneste himmelsk Trost. Thi det
er en blot uforskyldt Naade, og et
Menneske har intet andet fortjent,
end Syndens Straf og den evige
Fordummelse.
§ 5. Hvo, fom faadant ret i
Troen kjender, kjender og sin Elen
dighed, og ham vil Gud uaadelig
cmfee, og uden faadan sin egen Elen
digheds Kundskab og Erkjendelse sin
der et Menneske ikke Guds Naade.
Derfor siger Paulus (2 Cor. 12,5.):
Jeg vil helst rofe mig af mine skrø
beligheder, vaa det at Christi Kraft
kan bo i mig. Thi faa god og barm
hjertig er Gnd, at han ikke vil lade
sit Kreatur sordcerves, men jo fvagere
det er i sig felv, jo stcerkere er Guds
Kraft deri, at Herren og derfor siger
tilPanlus: Min Kraft fuldkommes
i de Skrøbelige. Jo elendigere et
Menneste er i sit Hjerte, jo mere
anfeer Gud ham, at hau kuude kund
gøre fin Herligheds Rigdom over
Barmhjertighedens Kar (Rom. 9,
23). Og derfor benaader han og et
Menneste uden al dets egen Fortje
neste med den himmelske TrM, langt
over al mennestelig Biisdom og For
stand. Thi Guds Trß er laugt
kraftigere end Menneskenes TrM.
Saaledes anfeer da Gnd den Elen
dige med sin TrM. Et Menneste
er ikke derfor elendig og stal ei hel
ler agte sig elendig, sor han er fat
tig og har ingen TrM af Menne
skene i Berden, men fordi han er en
Synder. Thi var der ingen Synd
til, faa var der og ingen Elendighed.
Der kan ikke vederfares et Menne
ste faa stor en Elendighed, at han
har jo fortjent en stirre. Derfor stal
han ikke derover sMge/at ham ikke
store Belgjerninger vederfares; thi
han er ikke den allerringeste Guds
Velgjerning og Gave vcerd, ja, end
ikke engang at nyde sit eget Legeme.
Og endog og Blod ikke gjerne
hMer dette, faa stal dog Enhver for
Sandheds Skyld felv straffe og hade
sin Synd, vaa det at Guds Naade
maa bo hos ham.
§ 7. Hvad har da nu et Men
neste at rofe sig af, og til hvad at
tale stal han oplade sin Mund? Det
bedste et Menueske med sin Mnnd
kan tale, ere disse to Ord: Jeg
haver fyndet, Gud vcere mig arme
Synder naadig. Gnd kroever ikke
mere af et Menneste end disfe to
Ting, at man stal angre og begroede
sin Synd og bede om Naade for
lefu Christi Skyld. Hvo, fom det
forfMmer, har forfMt det Aller
bedste i sit Levnet. Begrced og be
klag kun intet dit Legeme, at det
er »nøgent og blot, hungrigt og tør
stigt, forfulgt og fanget, fattigt og
fygt! men begrced og beklag heller
din Sjcel, at den stal bo i det
fyndige og dødelige Legeme, fom
Paulus (Rom. 7, 24.) gjorde og
fagde: Jeg elendige Menneste, hvo
vil frelfe mig af dette DM Le
geme ? See, denne christelige Kund
skab om din Elendighed, denne naa
dehungrige Anger, og Troen, som
alene holder sig til Christum, den
oplader Naadens DM i Christo,
hvorved Gud indgaar til dig, derfor
siger han (Aab. 3, 20.): Voer der
for nidkjcer og omvend dig ; fee, jeg
har staaet for DMn og banker ; der
fom nogen hM-cr min Wst og op
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
