Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den første Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
105
21 Cup. Gudstjeneste.
gen kunde sige til den, som gjorde
den: han har ikke gjort mig, eller at
det, som er dannet kunde sige til
den, som dannede det: han forstod
det ikke? Es. 29, 15.16. Jer. 23,
24. Cap. 32, 19. Dette er nu den
rette Guds Kundskab, som hMr til
en sand Ponitense og forarbeidet)
Sindets Fornyelse og Forandring og
lader sig kjende i Levnets Bednng.
Og det er det andet Stykke af den
sande Gudstjeneste og den rette Ild,
som maa medfMs til Offeret, faa
fremt som Guds Brede og Hevnens
Ild os ikke stal overkomme.
§ 4. Dette er og hermed be
tegnet, at Præsterne maatte ikke drikke
Viin eller anden stcerk Drik, naar
de gik ind i Forsamlingens Paulun
(3 Mos. 10, 9); thi hvo, som
vil indgaa i Guds evige Pauluner
til det evige Liv, maa holde sig
fra denne Verdens Vellyst,
Lyst og alt det, hvorved over
vinder Aanden, at det ikke bliver
Aanden for stcerkt og den udslukker.
Thi Verdens Kjcerlighed, Vellyst,
Hovmodighed og andre stige Udyder
ere den stcerke og ftde Viin, hvor
ved Sjcelen og Aanden overvindes.
Ligesom Noah og Loth bleve over
vundne ved Vinen, at de blottede
sig, saa er stor Rigdom, Mrc og
Bellyst en stcerk Viin, som over
vinder Sjcelen og Aanden og hindrer
en, at han ikke kan komme ind i
Guds Vaaning og Bolig, til Guds
Kundskab og Helligdom, og kan saa
ikke gjM Skilsmise imellem det,
som helligt og uhelligt, reeut og
urecnt er. Det er, man forstaar
selv intet af de guddommelige, him–
melste Tiug, kan ikke hellers
lcere sit Folk rettelig. Forstanden
og Tankerne blive ikke oplyste af
det evige Lys, men ere overvundne
af denne Verdens Viin, og heufare
til det evige MM. Paa deune
Bod og Poenitentfe, Paa deuue hjer
telige Ruelfe og Had til Syuden, og
derhosftiede fcmde Tro til Christnm,
fKger da og Syndernes Forladelse,
som alene beror paa lesn Christi
Vcerdstyld og Fortjeneste. Og denne
Fortjeneste kan ingen nyde uden
Poenitense, og derfor skeer iugeu
Synsforladelfe foruden fand Omven
delfe. Se til Riveren paa Korset,
skulde hau have Syndernes Forla
delfe, og med Christo vcere i Paradis,
da maatte han paa Korset omvende
sig og gjM Bod, som stede med et
angerfuldt og troende Hjerte, der han
fagde til den anden Frygte
du dig ogfaa ikke for Gud?vi faa
det vore Gjeruiuger forskylde, men
fagde til lefum: Herre, tceuk paa
mig, naar du kommer i dit Rige
(Luk. 23, 42). Der fee vi et auger
fuldt og troende Hjerte. Den naa
dige Syndernes Forladelse, hvilken
det bodfcerdige Hjerte i en fand Tro
fatter og holder ved, opretter for
Gud alt, hvis vi ikke kunde formåa
*) Ikke just, som den skulde voere en Deel af den samme, men som Frugter og Kjendetegn
paa den.
"-*) Han mener hermed, at de som ere opfyldte og indtagne af verslige Bellyster, kan itte
saaledes regjere og styre sit Folk, det er sin Forstand og Sinds Bevcrgelser, at de jo
maa stKe den Hellig«Aand fra sig, som vil oplyse dem, og bliver dermed ei saamcget
. sagt, at saadlln Prcests Embede aldeles i sig selv er kraftesløst.
tales ei fornemmeligen om Loerere alene, men i Almindelighed om alle Christne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
