Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den første Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38 Cap. Gud skal elskes end alle Kreature. 137
Havets Vand. Paa disse dine For
jættelser beder jeg til dig, omvend
mine Fiender, at de maa afloegge
al Vrede, at de ei sial omkomme
deri. Ak min Gud og Herre! loer
dem at betaenke, hvor forskrækkeligt
det er, at de formedelst den time
lige Vrede, fom de boer, maa om
sider boere din evige Vrede, giv dem
at betcenke, at de formedelst Vrede,
gjM al deres VM til Synd, og at
de ved deres Uforligelighed forvolde,
at alle deres Oftere og Gudstjene
ster blive forskudte og forfmaaede,
ligefom Kams ; laer dem at betaeuke,
at den übarmhjertige Tjener blev ka
stet i det evige Pinetaarn, ja at de,
fom vredes forgjaeves, ere Mand
drabere, som ikke have det evige Liv
blivende i sig. Ak min Gud og
Herre! hvad er jeg tjent med deres
timelige og evige Skade? deres Brede
stader dem mere end mig, og er de
res egen Fordoervelse og FordM
melfe, hvorfor du i Naade vilde be
vare dem. Min Gud ! dit Ord si
ger jo, naar Herren har Lyst til en
Mands Veie, faa gjM han og hans
Fiender tilfreds med ham. Ak! til
giv mig min Synd ; ophold mig i
din guddommelige Frygt; thi du har
alene Behag til dem, fom dig frygte
og faaledes blive og mine Fiender
forfonede med mig, hjcelp, at jeg med
Kjcerlighed og Velgjerninger over
vinder dem, faaledes ligesom samler
gloende Kul paa deres Hoveder, paa
det de kunde lcere, at kjende sig
felv, omvende sig, og ikke geraade
i den evige Ild; hvorfra dn dem,
o barmhjertige Gud, vilde bevare
ved lefum Christum. Amen.
Det otteogtyvende Capitel.
Hvorledes og hvorfor Skaberen
stal elskes fremfor alle Kreature,
og hvorledes vor Nseste stal el
skes i Gud.
§ 1. Kjcerlighed er den crdleste Sinds
bevægelse, som Gnd har nedlagt i Menneskene;
derfor er det billigt, at de elste ham, som det
Meste Gode, og for hans Skyld, alle Men
nesker. § 2. Det er og bedst at elske Gud;
thi alle andre Kreature ere altfor ringe til
vor Kjcerlighed, og kan ei hjcelpe os. tz 3,
Det et den rette Kærligheds Egenskab, at
den agter det alene HM som den elsker, og
forglemmer alt Andet.
lloh. 2, 15. Dersom No
gen etsier Verden, er ikke
Faderens Kjcerlighed iham!
§ 1. Mennestens Hjerte er
skabt faaledes af Gud, at det kan
ikke leve foruden Kjcerlighed, det maa
endelig have noget at elske, enteu
stal det elske Gud, eller Verden, el
ler sig selv. Efterdi et Menneske nu
stal elste uoget, da er det jo til
børligt, at det elster det Allerbedste,
hvilket er Gud felv, og at det igjen
giver Gud denne Kjcerligheds Af
fekt og Egenstab, fom han felv i vort
Hjerte efter Naturen har plantet,
og den han siden ydermerei alle Tro
ende ved Ncmden, til at elste det Bed
ste, har fornyet og ved den Hellig-
Acmd optcendt, og lovet, at han deu
jo mere og mere vil optcende, naar
vi derom bede. Gud elster dig ftrst,
og optcender diu Kjcerlighed med sin
Kjcerlighed, men elster du ham igjen,
faa bliver du desmere elstet af ham.
Hvo mig elster, ham stal min Fa
der elste, siger Christus (Joh. 14,
21.) Er nu denne Guds Kjcerlig
hed iet Menneste, faa kan man
ikke have et ondt Hjertelag mod no
get Menneste. Thi Guds Kjcerlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
