Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den første Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140 Ved Uforsonlighed mod Ncesten 1 Bogs
lige Overbevisninger, som driver mig
til at elske dig; enten jeg seer ind
i mig eller udenfor mig eller omkring
mig, saa sinder jeg Tegn paa din
Kjcerlighed, som udkrcever af mig
igjen en lydig Gjenkjcerlighed. Men
det er min Plage, og det krcenker
mig, at jeg ikke kan elske dig scm,
som jeg vilde elske dig. O, du evige
Kjcerlighed, som opfylder Alting, op
fyld ogsaa mit forkælede Hjerte med
dig selv. O, du sande Lys, fra hvil
ket al Oplysning kommer, oplys mit
formorkede Hjerte, at det ret man
kjende dig og Verden, og da elske
det alene, som er vcerdt at elske;
thi du har af Kjcerlighed til mig
ikke skaanet din egen eenbaarne SM;
men givet ham hen for mig, og du
vil, at den, som elster Gud, stal og
elske sin Nceste og Broder. Fuld
bring det i mig, min Gud, som du
har givet mig at ville; paa det
jeg maa elske dig, og i dig min
Broder, med en reen Hjertens Kjcer
lighed, ved lesum Christum, din
SM, vor Herre. Amen.
DetniogtyvendeCapitel.
Om Forligelse med vor Nceste,
uden hvilken Gud igjenkalder sin
Naade.
§ 1. Den som synder mod sin Nceste,
synder og mod Gud. § 2. Den som elster
Gud ret, elster og sin Nceste. eller hans Kjcer
lighed er falsk, § 3. Hvad det er, som gjM
Guds og Ncestens Kjcerlighed saa uadskillelig.
8 4. Det er lettere at elske, end at hade. §
5. Hvorledes Forsoningen med vor Nceste stal
stee. § 6. Vi kan ei blive forsonede med Gud,
uden saa er vi og forsones med vor Nceste,
4 Mos. 5, 6. Naar Mand
eller Kvinde gjM Noget af
alle de Synder, som et Men
neske bedrive kan, at for
gribe sig saare mod Herren,
da er den samme Sjcel ble
ven skyldig.
§ 1. Disse ere tcenkvcerdige
Ord, og sammenbinde Gud og Men
neskene, Guds Kjcerlighed og Men
neskenes Kjcerlighed, Guds Foruret
telse og Menuestenes Foruret
telse. Thi Moses siger udtrykkelig :
Hvo som gjM Noget af alle de Syn
der fom et Menneske gjMe kan, han
forgriber sig saare mod Herren.
Deraf ftlger nu uimodsigelig, at,
hvo som vil forlige sig med Gud,
eller gjMe Gud Ret og Skjel, maa
og forlige sig med sin Nceste, eller
gjMe sin Nceste Ret og Skjel, thi
naar man foruretter et Menneske,
da foruretter og forterner man og
saa Gud tillige. Derfor kan den,
som har baade forurettet og fortør
net Gud og sin Nceste, ikke forlige
sig med Gud, uden han tillige for
liger sig med sin Nceste, og gjFr
ham dm Ret og Skjel, som han
ham tilforn har berøvet, fom og Chri
stus (Matth. 5, 23.) klarlig lcerer,
naar han siger : Dersom du vil ofre
din Gave paa Alteret, og kommer
der ihu, at din Broder har Noget
imod dig, saa lad blive din Gave
der for Alteret, og gak hen, forliig
dig ftrst med din Broder, og kom
siden, og ofre din Gave.
§ 2. Her gjMes Behov, at vi ’
atter tale Noget om Guds og vor
Ncestes Kjcerlighed, hvorledes de
hceuge tilsammen i hinanden, og kan
ikke adstilles. 1 Joh. 4, 20. staar der:
Dersom Nogen siger: jeg elster Gud
og hader sin Broder, han er en Lag
ner ; thi hvo som ikke elster sin Bro
der, som han har seet, hvorledes kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
