Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den første Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
miste vi igjen Guds Naade.
29 Cllp. 143
ring og Rolighed i Hjertet. I
dm Sted at Had og Avind, Fi
endfkab og Uforligelighed tilfører
Sjcelen Smerte og Pine. Korte
ligen, enhver Dyd belMner den som
den har, og enhver Last og Lyde pla
ger den, som den har. Enhver Dyd
cerer den, som den har, og enhver Last
og Lyde beskjemmer den, som den har.
§5. San viser og Skriften,
pcmhvad Maade Forligelfenstalstee.
Wrst skal den Skyldige bekjende sin
Synd imod sin Nceste sor Gud.
Han stal og derncest imod sin Nceste,
som han har fortørnet eller foru
rettet, bevife sig af Hjertet from
og venlig, og lade see i Gjerning
og Sandhed, at det fortryder ham,
at han har gjort sin Nceste Uret.
Og dersom det kan hjcelpe til Fred,
Enighed og Forligelighed, da stal
han og tillige bede sin Nceste om
Forladelse, og at han vil det tilgive.
Idermere stal han ogsaa om han
kan, og om det staar i hans Evne,
erstatte og oprette sin Nceste den
Skade, som han har gjort ham.
Derfor siger Herren (4 Mos. 5,
6. 7.): at en saadcm stal bekjende
sin Synd, som han har gjort imod
sin Nceste, og give den, som han
har syndet imod, sin Gjceld i sin
Hovedsum. Og er der Ingen, som
det oppebcere, da stal han give
Herren det. Hvo som af Hjertens
Grund angrer og fortryder sin
Synd, og har en Vederstyggelig
hed dertil, han har ingen Ro, for
end han har oprettet og erstattet
sin Nceste, hvad Skade han ham
med Uret gjort har, om han ellers
har Magt og Evne til at gjpre det.
GjM man det ikke, og vil beholde
det man har rMt og stjaalet, el
ler i andre Maader ikke vil gjM
sin Nceste Ret og Skjel, da ang
rer man endnu ikke ret sin Synd, og
er endnu ikke ret omveudt. Derfor
siger Augustinus: Synden forla
des ikke, med mindre det stjaalne
og uretfcerdige Gods igjengives;
og han lcegger dette til: naar man
kan igjengive En, det man ham med
Uret har frarovet og frataget, og
man det ikke saa er Omven
delsen ingen Alvor, men ikkuu
SkrMt. Den rette, sande Om
vendelse, som omvender et Menne
ske til Gud, scetter Alt Timeligt
tilside, og agter det som Skarn
imod Guds uendelige Naade i
Christo; og derfor lader gjerne hver
Mand saa sit igjen. Hvorpaa vi
have et klart og herligt Exempel
(Luk. 19, 8.) i Zachceus, som ikke
alene lod hver saa sit igjen, og det
saa rigelig, at han gav end ogsaa
firefold igjen; men end ogsaa der
foruden gav Halvdelen af sit Gods
til de Fattige. Saadanne Men
nesker, fom saa alvorlig omvende
sig, finder man nu fjelden. Den
sande Omvendelse til Gud renser
Hjertet og Samvittigheden ved
Troen og driver En til at gjengive
og skaffe fra sig det uretfcerdige
Gods, at Hjertet saa maa vcere
reent, bande for Gud og Menne
skene. Lader end En af at stjcele,
og dog ikke tillige vil lcegge fra
sig og tilbagegive det han har stjaalet
eller rMt sig til, saa hjcelper det
ham Intet, at han har ladet af at
stjcele eller rM, han er ikke des
mindre for Gud, ja eud ogfcm i
sit eget Hjerte og Samvittighed en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
