Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den første Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Selvkjcerlighed fordcerver de bedste Gaver.
151
31 Cap.
ham og aldrig blive trcet af disse
tvende Ting i den Henseende, at du,
min Gud, aldrig bliver trcet af at
bevise mig Godt, og jeg stal og HKe
i sin Tid, om jeg ikke bliver lad.
Giv mig dette, min Gud ! ved le
sum Christum, din SM, vor Herre.
Amen.
DetenogtredivteCapitel.
At Egenkærlighed og egen Wre
jordoerver og tilintetgjsr alle, en
dog de bedste, hoiefte og herligste
Gaver.
tz 1. Om den sande og falske Kjarlighed,
og at det sidste Slags mere stader end gav«
ner. § 2. Egenkærlighed var en Aarsag baade
til Djcrvelens og Mennessens Fald. § 3.
Dette maa Christus godt igzen, saasom
det ei staar i Mennestens egen Magt. § 4.
Derfor maa vor Kjcerlighed og alt det, som
stal behage Gud komme af den nye FMel.
1 Cor. 13,1. Dersomjeg
taler med Menneskenes og
Eng len es Tung er, men hav er
ikke Kjcerlighed,daerjegen
lydende Malm eller enklin
gende Vjcelde.
§ 1. At Paulus saa HMig be
rMmer Kjcerlighed, fter fordi Gud
selv er Kjcerlighed. Saa hFiprise
lig som nu Gud er, saa Mpriselig
er og Kjcerligheden i Gud. Thi der
er iugen stirre Dyd euten i Gud
eller i Mennesket, end Kjcerlighed.
Men Mennestens Kjcerlighed er to
Slags, en sand, levende, reen, übe
smittet Kjcerlighed, og en falsk, ureen
og besmittet Kjcerlighed. Den rene
og übesmittede Kjcerlighed er deu,
som Paulus her bestrider med mange
Egenskaber og Frugter, som i ncest
foregaaende Capitel er omtalt. Den
falske, urene og besmittede Kjcerlighed
er den, som i alle Ting, i alle Ord,
Gjerninger og Gaver sMer sin egen
Mre, Ros og Vaade, og kan vel
have ndvortes Skin, somdensMte
dermed at tjene baadc Gud og Men
neskene, men dog i inderste Hjertes
Grund tragter dm efter intet andet,
end efter bemeldte egen Ros, egen
Mre, egenFordeelogEgenkjcerlighed ;
alt hvis fom kommer af denne Grund,
kommer ikke af Gud, men af Djce
velen, og er en Forgift, som fordcerver
alle gode Gjerninger og alle gode
Gaver, ligesom et Blomster, i hvor
deiligt det end er af Farve, Lugt og
Smag, faa duer det intet, om der
stikker en hemmelig Forgift deri ; thi
saa er dets deilige Farve, Lugt og
Smag Menneskene alene intet
gavnligt, men endogsaa i HKeste Maa
der stadeligt; ligesom om et Men
neske har end de herligste Gaver,
ja Englegaver, men er tillige fuld
af Hovmodighed og Opblceselfe, egeu
Mre og Egenkjcerlighed, faa tilftre
alle de Gaver ham ikke aleneste in
gen Gavn og Nytte, men den Me
este Skade. Alt det, som stal vcere
Godt, maa komme fra Gud, udgaa
af Gud og endes i Gud, har det
noget andet Udspring eller Ende og
Maal, saa kan det ikke vcere Godt.
Thi Gud er et Udspring til alt Godt;
hvad som er Godt, kan ingen anden
Oprindelse have end Gud. Hvad
Gud virker og forarbeider i Hjertet,
det er alene Godt, men hvad din
egen LEre, Egenkjcerlighed, egen Ros,
din Nytte og Baade virker i dig og
bevceger dig til, det kan ikke vcere
Godt; thi det kommer ikke af Gud.
Gud er alene god (Matth. 19,17.),
men Gud er Kjcerlighed, derfor kom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
