Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den første Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174 Hvo som ikke lever i Christo, 1 Bogs
med stort Arbeide forhverves. Et
3Eble og en Lillie som Naturen gjM,
er langt oedlere og bedre end de en
Kunstner om han end gjorde
dem af vurt Guld. Ligesaa er det
allerringeste Blink og Gnist, ja den
allermindste Draabe af Guds TrM
langt oedlere og bedre end et stort
Hnv fuldt af Verdens Gloede. Men
vil du have og nyde denne cedle Guds
Trost, da maa du ringeagte Ver
dens TrH og Gloede. Vil du hore
mig ret, da maa du vende dit Are
til mig, vil du forståa mig ret, da
maa du vende dit Hjerte og Tanke
til mig, vil du fee mig ret, da maa
du vende dine Aine til mig. Lige
saa vend dit ganske Hjerte og alt
dit Sind til Gud, saa stal du see,
HM og forståa, fmage og sinde ham.
Thi faa staar der (Jer. 29,13.):
Dersom I ftge mig af Eders gan
ske Hjerte, da stulle I sinde mig,
siger Herren.
§ 4. Man siger vel ofte : Herre
Gud! hvor riig, moegtig, loerd og
klog er den Mand, men hvor sagt
modig, taalmodig og gudelig han er,
det sværger man lidet efter. Saa
seer man kun efter det Udvortes og
Ringeste, men det Inderste, som er
det bedste og Meste, seer man in
tet efter, og bekymrer sig intet derom.
Man siger og: denne Mand har
seet og erfaret meget, har igjennem
reist mange Lande og Steder. Men
det var bedre, man kunde i Sand
hed sige om ham, at han havde i
Aanoen og Troenseetog kjendtGnd;
thi den er den bedste Erfarenhed.
Saa siger man og: denne Mand
har vceret i store Kongers, Fyrsters
og Herrers Hof og Selskab, og tjent
dem, men hvo der kunde ikkun ret
tjene Gud, og have ret Samfund
med ham, han havde den bedste Tje
neste og det bedste Selskab. Mange
sige af Kjoerlighed til dette Timelige,
og af Forundring derover, at vi leve
nu i en snare loerd og fornuftig Ver
den, i en faare klog og kunstig Tid.
Men de burde tillige betcenke der
hos, at den rette, bedste og cedle
ste Kunst, som er at elske Christum,
er bedre end at vide Alting, ja de
burde betcenke, at den sande Tro er
tillige i den samme Tid morm øde
lagt og forsvunden, saa der sindes
ganske saa af de rette Herrens Lcerde,
som vil lcere det rette ydmyge og
sagtmodige Levnet af Christo, og at
de fleste af de Allerklogeste og For
nuftigste i Verden ere gemenligen
Fremmede fra det aandelige Liv,
som er skjult med Christo i Gud;
og at de har endnu ikke lcert, at
der er et retsindigt Vcesen og Sa
lighed i Jesu Christo (Evh. 4,18.
den naturlige Forstand om Troens Sager er fuld af Tvivl. Thi det naturlige Menne
ske forstuar sig ikke paa det, som Guds Aand tilhorer, nu er altid den Kundskab langt
bedre som er vis, end den som er uvis. Idermere, af den naturlige Kundskab og For
stand veed man ikkun at Ordet saa siger, men ikke at det saa er, som Ordet siger; thi
KjFdets Sands er Fiendstab imod Gud. Men ved den aandelige Forstand, veed man
baade at Ordet saa siger, og at det saa tillige er i Sandhed; saa er og den aandelige
Forstand, helst om Troens Sager, alene i de Gudfrygtige og Guds BM at finde. De
alene har Salighedens Forstand, de alene kjende Gud retteligen, at Johannes derfor si
ger om de Ugudelige: hvo som siger, han kjender Gud og holder Me hans Bud, han
er en Lagner. Men den historiske og naturlige Forstand, som kommer af de naturlige
Kraefter, findes endogsaa i de Ugudelige, og er i dem den dM Tro Ap. Jakob omtaler,
s«m intet hjoelper til Salighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
