Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den første Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182 Hvo som ikke efterfølger Christum 1 Bogs
ncermere Djcevelen og MMet. Disfe
efterfølgende Stykker altid til
sammen, Troen, Christus og alle
Dyder, Vantroen, Djcevelen og alle
Synder. De hellige Ayostler efter
fulgte Christum i Troens, foragtede
Verden og fornegtede sig felv, og der
de det gjorde, bleve de her oven fra
oplyste og sik den Hellig-Acmd. Men
det vilde den rige Karl (Luk. 18,
23.) ikke gjM, dersor forblev han
i denne Verdens MMe, og blev
ikke oplyst til det evige Liv; thi
hvo som elsker Berden, i ham er ikke
Faderens Kjcerlighed. Derfor siger
Johannes (1 Joh. 2, 11.): Hvo
som hader sin Broder, vandrer i
MMet, og er i MMet, og veed
ikke, hvor han gaar; thi MMet
har forblindet hans Aine. Derpaa
driver den Kirkelærer Taulerus i
alle sine Prcedikener, at uden en
sand Troens øvelse, og uden man
afdFr, forsager og forncegter sig selv,
uden man omvender sig af sit ganske
Hjerte, og giver sig ganske Gud i
Vold kan man ingenlunde finde i
sig det guddommelige Lys.
§ 5. Korteligen, saa meget
som MMHedens Gjerningerdannves
i et Menneske formedelst Acmden,
faameget oplyfes et Menneske; og
tvertimod igjen, jo mere den onde
Natur, KjFdet og Verden regjerer
i et Menneske saasom
lyst og et hoffærdigt Levnet, jo mere
MMHed, og jo mindre Naade, Lys,
Aand, Gud og Christus er der i
et Menneske. Derfor kan ingen uden
fand Poenitentfe blive oplyst. Hvo
som ikke vil dcempe en Synd, giver
Aarsag til mange Synder; thi der
kommer altid en Synd af den anden ;
ja, af een Synd fremvoxcr og frem
gror en anden og formerer sig,ligesom
Klinte og Ukrud, og ligesom MMet
stedse voxe og tiltager, jo mere Solen
bortviger, ligesaa, jo lcengere det
cedle Christi Liv og Levnet er fra
os, jo mere voxer Synden og Mærket
i os, indtil et Menneske geraader hen
i det evige MMe. Tvertimod,
hvo fom ved Guds Naade begynder
i en Dyd at M sig, den forfremmes
og tilvoxer ogfaa i flere Dyder;
thi de hcenge tilsammen i hinanden
at Apostelen Peder (2 Ptr. 1, 5.)
derfor gjM ligesom en gylden Kjcede
deraf, sigende : Lcegger al Eders Flid
paa det samme, og beviser Dyd i
Eders Tro, og i Dyd Kundskab,
men i Kundskab Afhold, men i Afhold
Taalmodighed, men i Taalmodighed
Gudfrygtighed, men i Gudfrygtighed
broderlig Kjcerlighed, men i broderlig
Kjcerlighed Kjcerlighed; thi naar
disse Ting ere hos Eder, og ere over
stadige, da lader de Eder ikke blive
lade eller ufrugtbare til vor Herres
Jesu Christi Erkjendelse. Som han
vilde sige: hvo som ikke flittig Mer
disse Dyder, den kjender ikke ret
5) Naar vi i Retfærdiggørelsens og Saliggørelsens Sag anse Troen, da er den en hjer
telig Tillid til Christi Fortjeneste, Hellighed og Retfærdighed, og i den Maade kan vi
ikke ftlge Christum efter i Troen, efterdi Christus ikke har havt, eller havde uMg at
have slllldan Tro, som var grundet paa en Andens Fortjeneste, til at have Retfcrrdig-
efterfom han var ingen Synder. Men naar vi anfe Troen, faasom den i
Korset og BMnen handler med Gud og Mr sig, da er Troen ikke Andet, end en
hjertelig Tillid til Guds faderlige Kjcerlighed, Hjalp, TrM og Redning af alt Kors og
NFd, og faavidt kan og Troen tilegnes Christo. See Es. 50, 7. Ps. W, Z- Ebr.
2, 13. Og i saa Maade stulle vi ogsaa ftlge ham i Troem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
