Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den første Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
208 Rigtig og kort Indhold. 1 Bogs
en retfcerdig Gud, som alle hedenske
Philosophi eller Vise vidner. Men
hvad ’sig det aandelige Liv, eller Gud
og hans Kjcerlighed cmgaar, da er det
ganske dM i et naturligt Menneske.
Og den Sandheds Gnist, som er til
overs, kan letteligen og snarligen og
saa dcempes as den overflødige Ond
skab, saa den aldeles Intet formaar,
men ligesom ganske udslukkes. Saa
som for Exemvel, et løsagtigt Men
neske tcenker vel undertiden, der er en
Gud til, og at han er kyst, saa skulde
du ogsaa vcere ; Utugt ogLetfcerdighed
er en Vederstyggelighed for ham.
Men denne Tanke, som er ret og god,
og som en liden Blink af Lyset, bliver
snart formorket, og som en lille Gnist
med hele Vandstrømme udslukkes og
dcempes, saa at den onde Lyst og KjF
detsßryndebeholderOverhaand. En
Bagtaler og Morder tcenker stundom
ligescm, der er en Gnd til, somersan
dru og srom, og vil ikke at man stal
belyve og bagvaste sinNceste eller gjore
ham Skade paa LEre eller Liv. Men
denne lille Gnist varer ikke lcenge, men
bliver snart overvunden afdendjcevel
ste Vrede og Had ; saa at det aande
lige Liv, som bestaar i Kærlighed og
Sandhed, bliver ganske dM i det ke
delige Menneske. De vise Hedninger
stutte vel af Naturens Lys, at der er
en Gud til, som regjerer Mennestens
Slcegt. Men hvor snart blive de af de
res Hjertes Blindhed overvundne, at
de tvivle om Guds Forsyn, som deres
Wger bevise ? af denne Arveblindhed
og medfødte ovvcelder Van
tro og Tvivl, hvilken eri alle Menne
sker af Naturen, at de derfor ere for
Gud eu Vederstyggelighed. Thi de
leve ikke i Troen og en hjertelig For
trøstning til Gnd. Af dette aandelige
Liv og dets Gjerninger veed det na
turlige Menneske aldeles Intet, paa
kalder ikke heller Gud, men for
lader sig paa sig felv, paa sin egen
Viisdom, Kraft og Styrke, hvilket er
denDrsteßlindhed. Afdenneßlind
hed kommer og Guds Foragt og Sik
kerhed. Thi ligesom Djcevelen ydmy
ger sig ikke for Gud, men er hoffcer
dig og hovmodig imod ham, saa har
han og forgivet eller forgiftet Sjcelen
med disfe Laster, med Guds Forag
telse, med Sikkerhed, Hoffcerdighed
og Hovmodighed, at den ikke ygmyger
sig for Gud, men forbliveri sin Hov
modighed, og indvortes Alting
efter sit eget Sind og Fortrædelighed,
uden al Blufcerdighed og Frygt for
Gud. Ligesom Djcevelen forlader sig
paa sin Klogstab og Magt, og regjerer
sig selv, saa har han ogsaa forgivet el
ler forgiftet Mennestens Sjcel med
Sligt, at den forlader sig paa sinKlo
gstab, Viisdom og Magt, og vil raade
sig selv. Ligesom Djcevelen sin
egen LEre, saa gjor og Mennesket, det
sælger ikke Guds Mre. Som Djce
velen fnyser imod Gud, saa har han
og saaet i Sjcelen Utaalmodighed
imod Gud. Ligesom Djcevelen laster
Guds Navn, og er utaknemmelig mod
sin Skaber, ligesom han er übarm
hjertig, grum, hevngjerrig; saa har
han og med saadcm Forgift fordcervet
Mennestens Sjcel. Ligesom Djceve
len gjerne vilregjere over Menneskene
og cere sig selv, saa har han og i sin
Mande forkrcenket Mennestens Sjcel,
at den er hofscerdig, holder sin Nceste
i sit Hjerte for en Nar og Skarn, og
vil gjerne trcede paa ham, og have
ham til sin Fodskammel, om han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
