Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den første Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 Eap. af den ftrste Bog. 211
ger. Mm at forandre Hjertet, at
oende det til Gud, og renfedet fra
onde Lyster, det er umuligt, der hMr
en guddommelig Kraft til. Thi hvad
der end lappes og smykkes ud paa,
faa bliver den forgiftede Rod dog ind
vortes, og er kun ligefom man lidt
udentil dcemper en Ild, at Luen stal
ikke staa ud, alligevel den imidlertid
indentil bliver stedse brcendende og
uslukkelig. Var og famme lille Gnist
og fri Villie, efter den anden Tavle, i
det udvortes naturlige Levnet og Boe
sen ikke tilovers, da kunde Menneskene
Me leve tilsammen. Derfor har Gud
dog ikke tilstedt Satan at borttage alle
naturlige Krcefter og Affekter af Men
nestens Sjoele. Naturens Lov erdog
endnu bleven tilovers, og den natur
lige Kjcerlighed mellem Mgtefolk,
Foroeldre og BM, ellers kunde det
menneskelige KjM og Sloegt ikke blive
ved Magt. Thi hvo som efter sin onde
Natur ogsaa vil udvortes fuldkomme
alle sine onde Lyster og Vegjceringer,
han adsplitter dermed det menneskelige
Samfund, og stader selv sit Liv ind i
det verdslige Svoerd, og kommer un
oder deres Haand. Saa har og Gud
derfor ladet denne naturlige Kjcerlig
heds Ild blive tilovers, at vi deraf
kunde kjende og fornemme, hvilketHM
Gode og deiligt Guds Billededen
fuldkomneGudsKjcerlighedmaa vcere,
og hvor stor en Herlighed vi deri have
tabt og mistet. Men hvad de aande
lige Ting, Saligheden og Guds Rige
angaar, deri bliver det uroNeligt og
evigt fandt, fom Paulus (1 Cor. 2,
14.) siger : Det naturlige Mennefke
fatter ikke de Ting, fom hMe Guds
Acmd til; thi de ere ham enDaarlig
hed, og han kan ikke kjende dem, det
er, han har ikke en Gnist af det gud
dommelige Lys, men er ganske blind i
det guddommelige og aandelige Livs
Sager, til hvilket Liv et Menneske
dog alene er fornemmelig skabt, og at
han i det aandelige Lys skulde med
Sjcelens indvortesMeseeGuds Noer
voerelse og hans hjertelige Kjcerlighed,
og lade sig i dette Liv af ham regjere,
og i det andet Liv blive hos ham evin
delig. Af dette aandelige Lys omGuds
Rige har det naturlige Menneske ikke
den ringeste Gnist. I denne Blindhed
ere alle Mennesker af Naturen, og maa
stedfe deri blive, om Gud dem ikke op
lyser. Det er den rette aandelige Ar
veblindhed i de Ting, som HM til
Guds Rige. Dertil slaaes og ofte en
fortroedelig og en modvillig Blindhed,
naarMenneskensOndskab tagerOver
haand, dcemper og formMer end og
faa det lille naturlige Dyds og 3Er
barheds Lys, fom hMr til det udvor
tes Levnet. Saa er nu den ganste
Sjoel staget med Blindhed og formor
ket, og den maa faa blive i Evighed,
derfom Chrstus ikke oplyfer den.
§ 11. See nu, kjcere Menneske,
hvad du er, dersom Christus ikke med
sin Aand ftder dig paa ny, gjMetnyt
Kreatur af dig og fornyer dig igjen til
Guds Billede? hvilket dog Altfam
men i denne Verdenikkun i stor Skrø
belighed begyndes. Thi fee til dig
felv, du, fom er den Hellig- Aands
Kreatur. Hvor fvagt og ringe er
Guds Billede i dig? hvor støbelig
er Guds Frygt og Kjcerlighed, Troen
og Haabet i dig? hvor liden er din
Idmyghed ? hvor stor er derimod dit
Mishaab, Hovmodighed og Utaal
modighed? hvor kold og fvag er din
BM? hvor skrøbelig er din Kjcerlig
14""
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
