Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den anden Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
295
18 Cap. at dcempe KjFdets Lyster.
store Ondstab og hvad den derfor skulde
lide,og derover var den stedse sorrigfuld
og bedrMet. Og jo oedlere, renere og
ustyldigeredenmennesteligeNaturvar
i Christo, jo stMre Angst og Bedrø
velse led den ; thi jo oedlere og kleinli
gere en Ting er, jo mere M er den
og jo mere finder den, hvad Smerte
sig tilfties, som vi see van Sjcelcn ;
thi jo mere Sjcelen formedelst sin Udø
delighed er oedlere end Legemet, jo
stMe Smerter lider den ogsaa frem
for det dødelige Legeme. Derfor var
den Herre Christus aldrig for sig selv
eller for sin egen Skyld glad, men
hans Gloede var ikkun, at hans him
melske Fader kunde af Menneskene ret
kjendes og ceres og Guds Gjerninger
blive aabenbare,saasomda hanglcedede
sig Manden, der de halvfjerdsindstyve
Disciple kom igjen og forkyndte ham,
at Aanderne vare dem underdanige
(Luk. 10,21). Efterdi han vidste alt,
hvad ham skulde hoendes, og af hvem,
nemlig af sit eget Folk, saa har han
ikke andet kunnet, end vcere stedse i
Bedrøvelse og Smerte, og jo noermere
Lidelsen var, jo mere bedrevet var han,
som han selv tilkjendegiver, der han
siger : Jeg maa dMs med en Daab,
og hvor bange er jeg, indtil den bliver
fuldkommet? (Luk. 12,50). Der og
Tiden kom, sagde han : Min Sjcel er
ganske bedrevet indtil (Matth.
26, 38). Det var den allerhKste
Bedrøvelse og Sjcelens Angst, hvil
ken og voldte, at han svedede Blods
dråber (Luk. 22, 44).
tz 2. Hans Sjoels Angst og Le
gems Pine, han udstod, kan intet
Menneskes Tunge udsige. Thi Syn
den, for hvilken han led sligt, er et uen
deligt og uudsigeligt Onde. Syndens
fnldkomne Betaling og Straf har vol
det Guds SM paa Legeme og Sjcel
faadan usigeligAngst og Smerte, som
et blot og bart Menneske aldrig kunde
udstaaet. Hans store Smerte og Pine
kan og deraf stuttes, at han bar Ver
dens Synder og led derfor ikke alene
for de Synder, fom vare begangne,
men og forde, somstuldebedrives ind
til Verdens Ende. Saa mange Syn
der, som nu alle og enhver af Menne
skene har havt, saa mange Smerter
har og Christus lidt, og saa stor, som
Synden er, saa stor var og hans
Smerte og Pine ; han led for enhver
Synd utallige Smerter, derfor bad
han og paa Oliebjerget : Fader, er
det muligt, da gaa denne Kalk fra mig
(Matth. 26,39). Saa fandt han og
saa en usigelig Smerte af sin fuld
komne Kjcerlighed til sin himmelske
Fader, som afMennestene var foruret
tet. Thi det man ikke elsker, det tager
man sig ingen Sorg og Bedrøvelse
til for; men det man elsker, gjM En
bekymret. Efterdi han elskede sin him
melske Fader, saa gjorde det ham usi
gelig ondt, at Gud, hans himmelske
Fader, var formedelst Synden saa
HMig bleven fortørnet, og siger derfor
Ps. 69,10.: NidkjcerhedforditHuus
har cedt mig, og deres Forsmcrdelser,
som dig forhacmede,ere faldne Paamig.
Ikke end alle vore Synders Straf til
lige har gjort ham faa ondt, fom at
Gud, der er Kjcerligheden selv, ved
Synden saa HMig var forurettet og
fortørnet. For Faderens Kjcerligheds
Skyld, fom billig af intet Kreatur
burde fortornes, paatog Christus sig
at lide den allerforfmoedeligste DFd ;
han led den allerstørste Smerte, Pine
og Plage, athan kunde igjm sorhverve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
