Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den anden Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Bønnens Kraft 2 Bogs
302
sande og evige Gud, som du beder
derom, hau har dem,hanbaadekanog
stal give dig dem. Han er riig og vel
gørende mod alle.dem, som paakalde
ham (Rom. Is), 12). Har din Herre
Christus saa inderlig bedet for dig, og
er bleven bMhM, faa vil han ikke at
du, som han selv saaledes har bedet for,
skal bede forgjceves? Troens Von
formaar meget. Kald paa mig i din
NM Dag, siger Herren, jeg vil ud
fri dig. Ps. 50,15: Og faar man
ikke ved BMnen det, fom man begjce
rer, fordi det, maaste for vort KjM
Skrøbeligheds Skyld, knnde vcere os
stadeligt, om vi sik det, faa faar man
i dets Sted, det som er langt bedre.
Noegter Gud det jordiske, saa giver
han i dets Sted det himmelske. En
idelig og inderlig BM er ligesom et
Himmerig paa Jorden. Bed den led
sages vi jo mere og mere til at smage
og nyde den tilkommende Verdens
Kraft og Guds Fred, fom overgaar
al Fornuft og Forstand. Det hcender
ofte, at et himmelsk Blink og Glanos
derved faaledes nedstraaler i de Tro
endes Hjerter, at de blive syge af en
himmelsk Kjcerlighed, den bliver
stcerk i dem fom og de for
glemme derved den ganske Verden,
deres skabte Aand, siger den Kirkelce
rer Taulerus, da hau taler om den
overnaturlige BM, ned
sænkes og smeltes i Gnds evige og
ustabte Aand. Og da ster det samme,
siger han, i eet Aieblik, som i alle
Helgene fm Verdens Begyndelse er
steet med Ord og Gjerninger. Og saa
meget som wsinde Pund Gnld er be
dre end en Hvid, scia meget er denne
overnaturlige BM bedre end den ud
vortes BM, og denne Himmelglands
og Straale bedre end alle kreaturlige
Forlystelser.
§ 5. Thi Sindet bliver ved den
sande Trosaaledes opfyldtmed Guds
Kjcerlighed, at det, saalcenge sligt va
rer, ikke kau tcenke paa noget uden
paa Gnd, og falder en anden Tanke
ind, da Mr det en ondt. Tungen
taler lidet eller intet, men Hjertet suk
ker altid og tørster efter Gud, har siu
Lyst i ham alene, og lnkker al Verden
ude. Bliver jo mere og mere opfyldt
med Guds Kundskab, Fred og Glcede,
hvilken Tungen ikke kan udtale ; thi
det Sjcelen da sinder og fornemmer,
er usigeligt, og om den i saadan
Andagt blev tilspurgt, hvad kjender,
sinder og fornemmer du? da vilde
den svare: et Gode, som er over alt
Godt. Hvad seer du? en Deilighed,
som overgaar al Deilighed. Hvad
smager du? Eu Liflighed, som over
gaar al Listighed. Ja den vilde sige :
alle de Ord jeg derom taler, er ikknn
en Skygge derimod at regne, thi det
cedle og kostelige, som jeg sinder, kan
jeg ikke ndsige. Det er det evige
Ords RM og Tale, til den elskende
Sjcel, hvorom Joh. 14,21 er strevet:
Hvo som elsker mig, for ham vil jeg
aabenbare mig felv. Hvad Troen da
>) Dette er ikke en væsentlig Omsmeltelse eller Nedsænkelse, men en opstigende Andagt l
den inderste Guddom med HMste Fryd. Frugten, Enden og Viemcrrket paa vor BM
stal vcrre at forenes med Gud og blive een Aand med ham ved den rene Kærligheds
Omsmeltelse. Det er Kjcerligheds Art, og derfor lignes den med en Ild, og kaldes en
fyrig og brcendende Kjarlighed, at ligesom Voret smelter i Ilden, saa omsmettes vore
Sjale , den glidende Guds Kjcerlighed, eller i Gud selv, som er ;dcl nuur
de ret inderlig forlyste sig med Gud selv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
