Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den anden Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21 Cap. Idmygheds Kraft. 307
lig Hjertens Wiche, og udretter det,
at en ret ydmyg og troende SM kan
ved ingen Ulykke eller Kors formeget
foruroliges eller bedrMes, men siger
stedse med Ap. Paulus Rom. 8, 35:
Hvo vil stille os fra den Guds Kjcer
lighed? den lader fig i alle Tilfcelde
np’ie med Guds Naade. Omsidervir
ker og Idmyghed i en, Taushed; thi en
Troendes Idmyghed kjender sin egen
Vanvittighed og Daarlighed, og un
derstaar sig ikke meget at tale, eller at
loere andre. Kortelig: det er ikke at
udsige, hvad for et HM aandeligt Gode,
og hvad for en cedel Himmelstat, der
er skjult og forborgen i denne Dyd,
faafom i et aandeligt Skatkammer.
Derfor har Guds SM, som er vort
Lys, Liv, Skat og Salighed, ikke uden
Aarfag befalet os at loere den afham.
Gud give alle Christne vilde opfylde
dette Herrens hellige Anste, og i denne
herlige Dyd slcegte ham paa. Men
hvorledes, ved hvad Middel, og paa
hvilken Maade komme vi da til denne
cedle Skat, som ftrer faa mange Naa
oegaver med sig? paa tvende Maader.
1) Ved en brcendende, andcegtig og
hjertelig VM. 2) Ved Christi’Be
skuelse paa Korset, eller ved hans Li
delses og DM Vetragtelse; paa hvil
ken som den hellige Levnets Bog, vi
saa lcenge maa studere og grunde i
vort Hjerte, at alle Dyder deri, som i
en god dyrket Jord og Ager kan opvoxe.
B^n.
Du stille og ydmyge Herre Jesu
Christe, du som ei alene med Ord, men
endogsaa i Ojerningen og med dit hel
lige Exempel har lcert os den cedle Dyd
Idmyghed, og dig ogsaa herijforestillet
som etForbillede for os, ja udtrykkelig
befalet, at vi skulde lcere deu famme af
dig. Ak forleen mig din Naade, at
jeg kan adlyde din Befaling villig, og
i fand Hjertens Oprigtighed, altid be
fkue mig i dit ydmyge Levnets og Van
dels Speil, og altid beflitte mig paa,
at blive dit Billede tigere og ligerc.
Giv, atjeg ved denne herlige Dyd maa
lcere at kjende min egen Uduelighed og
syndige Vcesen, og hvorledes aldeles
intet dueligt og godt der sindes hos
mig ; derimod vende mig til dig, som
den der er en Kilde og Udspring til alt
Godt, ydmygelig din Naade og
Barmhjertighed, og scrtte alt mitHaab
og Tillid ene og alene paa dig, min
Herre lesmu. Ak Gud, hvad er jeg,
og hvad er du ? Jeg er et armt og syn
digt Menneske, en StM,
Aske og Jord, fuld af Forfængelighed,
Elendighed og Daarlighed, en fal
mende Blomster, en ustadig Skygge ;
men du deu cervcerdigste og majestceti
ste Gud, et evigt, almcegtigt, alviist,
alvidende, allestedsncervcerende, uen
deligt, reent, helligtog übesmittet Vce
sen, et klart Speil paa alle Dyder, en
Kilde til den evige Kjcerlighed, et gu
deligt Lys, en übeskrivelig Kraft, en
übegribelig Godhed, langt herligere,
stjMnere og yndigere end alle Englers
og Menneskers Forstand kan fatte, el
ler deresMund udsige. Ak hvor da
nu et Menueste vcere saa dristig, og
lade der opstige nogen Hovmodighed
hos sig ? og fordi jeg, o gode Gud, stal
sky al Stolthed og Overmod imod mm
Nceste, formedelstdennye Forbindelse
den «åndelige Ydmyghed for Gud, som bestaar i sin egen Ringheds, Skrøbeligheds oq Uvær
digheds Erkjendelse, hvor et Menneske forsager paa alle sin Krafter : de «åndelige
Tmg, og blot maa holde sig til Guds Naade; denne Ydmyghed formedelst Troen °g
VMnen, med hvilke den er nar forbunden, en ret inderlig Hjertens Fred.
205
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
