Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den anden Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvo, som ikke kjcnder sin egenUsfelhed:c. 2 Bogs
314
formegct paa min egen Kraft og oftest
forladt mig paa mig felv. Ak Herre,
du, fom giver de Idmyge Ncmde og
ftaar de Hofscrrdige imod, tilregn mig
ikke denne Synd og vend den svare
Straf fra mig, fom du truer de Hof
færdige dn vil nedstyrte og
adfprede dem, og lad min Mrgjerrig
righed ved din hellige Idmyghed hel
liges og afbetales. Men lcer mig at
kjende min Elendighed og at frygte
for Guds HKe Majestcet; thi hvad er ’
jeg cmdet end en Haandsuld Jord-og
Aske, et stinkende Aadsel, et Kar fuldt
af Ureenhed, en elendig Orm, et fyn
digt Foster, et Vredes Barn af Natu
ren, som er uudfangen og sM i Syn
den? I MM og Forfængelighed le
ver jeg, i Smerte og ynkelige Maader
jeg; hvem veed naar og hvor mit
Endeligt skal vcere? Ak jeg er en E
lendigheds Asgrund, blind i din Kund
skab, stum til diu Lov, dM til at hM
dit Ord, halt til at lM dine Veie.
Jeg har i og as mig selv intet andet
end Synd, Djsd og FordMmelse ;
men hvad Godt jeg har, det er dit og
ikte mit; thi hvad har et Menneske,
fom han ei har bekommet ? Derfor er
Mren din alene og ikke min. Men
jeg har ofte rMt dig din Mre fra og
tilegnet mig den ved Hoffcerdighed,
pukket og praugetmed fremmed Gods,
som en utro Tjener og en uretfærdig
Husholder; ak Herre, minGnd,krceo
ikke Regnstab af mig; thi jeg kan ikke
gjM Rede for min Huusholdniug.
Men giv at jeg maa vcere ydmyg i
Hjertet, oprigtig i Ord, faa jeg ikke
agter mig HM, men maa vcere ringe
i mine egne Dine. Plant i mit Hjerte
en fand Idmyghed, at jeg maa vcere
dig lydig i alle de Ting, fom dn vil
bruge mig til. Giv, at jeg man forrette
mit Kalds Gerninger i hjertens Een
foldighed og ei see paa min egen, men
van din Kraft ogHjcelp og vente paa
den famme med al Taalmodighed.
Hjcelp, at jeg trolig maa udrette det,
fom dn har paalagt mig, og ei tragte
efter det, fom jeg ikke er kaldet til.
Lad mig ei geraade i faadan Blindhed
og Daarlighed, at jeg fkulde tro mig
til at forrettestoreTing med minKraft.
Lad mig betcenke, at jeg bcrr mit Lig
gendefce i et jordist Leerkar. Lad der
ikke opstige i mit Hjerte nogenForagt
til minNcrste eller til det ringesteMen
neste; thi ved denldmyge udretter du
dine Gjerninger paa Jorden og de
Mste Ting, ja giver demdinNaade,
at de ere dine bedste Redskaber. Lcer
mig ved Ydmyghed at holde Fred og
Enighed, du Fredens Gud. Lcer mig,
dn ydmyge lefus, at ftlge dit Exem
pel,da du ydmygede og forringede d:g
under Gud, Engle, Menncster og alle
Kreature og kaldte dig felv en Orm
og lignede dig ved dm famme; th: en
Orm er det ringeste iblandt alle Krea
ture. Ak, lad de Ord bcere Frugt i
mit Hjerte, da dusagde: Lcererafmig;
thi jeg er ydmyg og fagtmodig af
Hjertet, ikke efter et ndvortes Skin,
men af Hjertet. Ak, du Herlighedens
har ydmyget dig og den elen
dige Orm, det menneskelige Hjerte
opblceser sig ? Ak, du ydmyge Hjerte,
du har undflyet al denne Verdens
Mre og de, fom vil dog vcere dme
BMn, kan ikke blive mcette af Mre.
Naar stal jeg dog engang afdF Ver
dens Mre, faa jeg ei agter mig nogen
Mre vcerd, begjcerer ikke Mre af No
gen, lcerer at agte mig felv for Intet
og ei at befaldc mig felv; mcnnus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
