Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den anden Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
325
26 Cav.
selv altid, af hjertelig Kjcerlighed til
os, Mmnestms SM. Vilcesesjelden
i det nye Testamente, at han kalder
sig Guds SM, mm at han kalder
sig oftest Mennestens SM, hvilket
skeer alt af en hjertelig Ydmyghed og
Kjcerlighed.
tz 2. Enddog nu hans hellige
Mandoms Annammelse er ensaare ,
stor Beviisning vaa hans Kjcerlighed
imod os; saa er dog hans hellige DM
og Lidelse for vore Synder en endda
stMre Beviisning. Thi ingen har
stMre Kjcerlighed end denne, at
nogen scetter sit Liv til for sine Ven
ner (Joh. 15, 13). Deri er Guds
Kjcerlighed aabeubaret i os, at Gud
sendte sin SM, til en Forligelse for
vore Synder (1 Joh. 4, 9). Denne
er den HKste og fuldkomneste Kjcer
lighed. Den gode Gud havde efter
sin übegribelige Viisdom og Almceg
tighed vel kunnet finde et andet
Raad og Middel, til at igjenlK
os med, som og den Herre Christns
selv derom beder: Abba, Fader!
alting er dig muligt, tag denne Kalk
fra mig (Mark. 14, 36). Men da
havde ei Gud bevist os den HKste
Kjcerlighed. Pandet Gud da kunde
bevise vaa os sin allerhKsteKjcerlig
hed, og vi ikke stulle sige: Gud havde
noget saa kjcert, at han ikke vilde
nnde os det; saa har han da givet os
sin elskelige SM, og det ikke saa
låselig hen, men til en Betaling sor
vore Synder. Derfor har Gud in
gen stMre Kjcerlighed kunnet bevise
os; saa han maa prise sin egen
Kjcerlighed mod os (Rom. 5, 8).
Fordi han ikke sparede sin egen SM,
mm gav ham hm for os alle, og
hvorledes skulde han ikke ogsaa naa
deligen give os alle Ting med ham
(Rom. 8, 32). Har han givet os
det stMste, da giver han os vel ogsaa
det mindste. I det evige Liv stal alt
det som Gud eier, tilhMe os, det
stal blive vort. Hvo som vinder, stal
arve alting (Aab. 21, 7).
§ 3. Gud beviser og sin
Kjcerlighed mod os med sin trøstelige
Iboelse og Ncervcerelse blandt os
og i os. O hvad er det en stor Trost,
at Gud har helliget og iudviet vort
Hjerte til sin Bolig! Der Taber
naklet og Helligdommen fordum i
det gamle Testamente var forfcer
diget, da maatte Mose indvie og
hellige det, og besprcenge alting vaa
det nceste med Offerets Blod (Ebr.
9, 22). Thi alting maatte helliges
formedelst Blod, og da det var gjort,
da kom Guds Herlighed af Him
melen, og en Sky skjulte Forsam
lingens Paulun, og Herrens Herlig
hed fyldte Tabernaklet (2 Mof. 40,
34). Ilige Maade, efterat Christus er
dM for vore Synder, og vi ved hans
Blod ere helligede, da kommer Gud
til os, og gjM Bolig hos os. Den
man elsker, den er man gjerne hos ;
Gud elsker Menneskene scmre, derfor
er han gjerne hos Menneskene, og
: har Vcerelfe i dem. Jeg vil bo i det
! HK og hellige, siger den HK og
l OphKde, og hos en sMderknust og
l ydmyg Aand, til at gjM de Idmy
c ges Aand levende, og at lade de
- SMderknusedes Hjerte leve (Es. 57,
e 15). Hvem man gjerne vil vcere hos,
: den elsker man og meget; Gud er
. gjerne hos Menneskene, derfor elsker
, han dem hjertelig, og siger Ps. 16,
g 3: Til de Hellige, de som ere vaa
- Jorden, og til de Herlige til dem er
Oje r ninge r
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
