Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den anden Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
. Hvad vi mistede i Adam, finde vi igjen i Chrisio. 2 Bogs
350
Viisdom og Klogskab, efter hvilten du
har «åbenbaret os dinNaadesßigdom
i Christo ; denne Hemmelighed over
gaar alle Menneskers og Englers For
stand. Ak, tilgiv mig, o trofaste Fa
der, min over nlMaade syndige Daar>
lighed, som ofte har murret mod din
hellige og vise Regjering, og villet
foreskrive dig Maal, Vei og Maade,
hvorledes dn skulde omgaaes med mig.
Jeg ved vel, o Herre, at alle mine
Dage ere skrevne i din Bog og at mine
Hovedhaar ere talte; jeg har saa ofte
erfaret, at de Veie, som ereforekomne
mig allerslemmest, ere blevne de salig
ste, og hvoledes mine egne udvalgte
Veie havde fM mig i Ulykke, dersom
du ikke af din store Barmhjertighed
havde sat etGjcrde om dem med hvasse
Torne, og gjort et Gjerde, at jeg ikke
skulde stude mine Stier. Giv mig din
Naade, at jeg herefter i en sMlig Ly
dighed uiaa undergive mig din Regje
ring, forncegte min uordentlige Egen
kærlighed, nedlcegge mig ganske i dine
faderlige Hcender, og leed dn mig faa
ledes efter dit Raad, at du maa om
sider annamme mig med A3re, ved le
sum Christum, vor Herre. Amen.
Det fireogtredivte Cavitel.
Hvorledes et Menneske ved Bsn
nen jkal jsge den guddommelige
Viisdom ; derhos en nyttig og
sljs« Traktat og Underretning om
Bouneu, hvordan Hjertet dertil
stal opvoetles og til en stille
Ro, at Gud kan virke Bsnnen i os.
Befattet i tolv Hovedstykker").
Det fsrftc Hovedstykke.
Hvad Vi have mistet i Adam, det fin
der vi ganske og suldkommelig igjen i
Christo.
§ 1. Af Begyndelsen havde Mennesket
en fuldkommen og salig Viisdom, men ved
Synden er den omvendt til en ulyksalig Daar
lighed. § 2. I Christo cmbnes os igjen
Veien baade til den og alt andet Godt, ved
BMnen.
C01.2,3. I Christo ere alle
Viisdoms ogKundskabsLig
gendefce skjulte.
§ 1. Mennesket er af Gud fMst
stabt og dannet af en lordstlump og
siden begavet med en levende og udø
delig Sjcel, hvilkeu blev prydet med
fuldkommen Viisdom, Retfcerdighed,
Hellighed og Salighed, saafom med
Guds eget Villede; thi hvor Guds
Viisdom er, der er og Salighed, og
hvor Salighed er, der er og Guds
Viisdom ; thi Gud elsker Intet, uden
den, som bliver hos Viisdom (Viids.
7, 28). Og saaledes fattedes Men
nesket intet af det, der hMe til den
fuldkomne Lyksalighed. Men der de
ved Slangens Bedrageri bleve fra
Gud afvendte og faldt i Synd og Uly
dighed, da forsvandt Guds Billede i
dem, og de bleve stig Viisdom berø
vede og geraadcdc derimod under Djæ
velens og Dydens Vold og Magt og
i al Ulykke og Elendighed. Thi der
det guddommelige Billede ved Over
trædelsen var forstyrret, da faa og
fandt Mcnnestene efter Faldet intet
*) Tisse tolv Tapitler, som Veigelius har strevet, har Arndt indrykket ’ f« Vog, fortn de
handle opbyggelig om denne Materie; men han vidsteiNe,medhvMßlldarelsersamme
Author v°r?ehefttt, saafom det til den Tid endnu ikte var behendt; derfor har Arndt
af KjcrrNgheb, der ikke er mist«nkelig, i en god og sund Memng brugt de Talemqader,
som ei Veigelius selv har ment til det Bedste; hvilke H.alemaaoer derfor og saaledes
forftao.es efter Arndts og ei efter Veigelii Sind og Mening, (vids Arndts Apologis.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
