Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den anden Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
368 Nogle nyttige Lcerdomme om samme Materie. 3 Bogs
Tid, du igjcnnemtrcenger og opfyl
der Alting, du er mig uoermerc eud
jeg er mig selv, du kommer mig til
forn nicd din Naade, og elsker mig
arme Synder, fM jeg kan stjMneder
paa. Loer mig ved din Hellig-Aand alt
saadant alvorlig atbetcenkeogbetragte,
saa stal jeg, o allerviseste og allesteds-
Fader! ikke sremdeles af
min Uforstandighed mene om dig, at
jeg med mit Raab ftrst maatte op
vcekke dig, lMe hid og did at ftge efter
dig, eller ikkun paa en vis Tid tale
med dig, inen da stal jeg forståa, at
de sande Tilbedere finder dig paa alle
Stader og til alle Tider, og at din
Naade er allestedsnoervoerende, men
at Ingen bliver deelagtig i den, eller
smager din SMHed, uden han ved en
inderlig og hellig BM dertil af dig
opmuntres og opvcekkes. At jeg fligt
man nyde og erlange, det vilde du selv
ved din Aand naadelig i mig virke og
forlene. Amen.
Det tolvte Hovedstykke.
As fremsatte Hovedstykker og Betragt
ninger bliver ikte alene Hjertet beredt
til den sande Bon, men deraf folge
og adskillige gode Lcerdomme, fom os
ellers ere nyttige at vide.
§ 1. Bed BMnen bande styrkes Hjer
tet oq oplyses Forstanden, iscer om disse Guds
Egenskaber: hans Alvidenhed, Villighed og
Redebonhed. Z 2. Derncest om hans Barm
hjertighed, Retfardighed og Alleftedsnarva
relse.
Es. 65, 24. Det skal skee
forend de raabe, da vil jeg,
ja jeg svare; nanr de endnu
tale, da vil jeg, ja jeg Hj6re.
§ 1. Den fMste er, at Gud ikke
for sin egen Skyld befaler os at bede,
efterdi han veed Alting tilforn, men
at han gjor det derfor, at vi stulle op
voekkes ved BMnen og kjende, hvor
ledes han veed Alting forud. Thi
Gud er faa omhyggelig for os, at han
ikke vil vide en Ting for, ftrend vi
ogfaa kjende sligt i vore Hjerter, at han
veed alle Ting. Naar vi ikke bede
flittigt, da synes det os ligesom Gud
heller ikke vidste vort Anliggende; men
naar vi Me os flittigt i BMnen, faa
mcerke vi fnart, at Gud veed det Alt
fammen, at endogsaa alle vore Hoved
haar ere af ham talte, ftrend vi en
gang bleve fMe (Matth. 10, 30.),
hvilket altfammen bliver stjult for
dem, fom foragte BMnen. Den
anden Lcerdom, at Gud behMer in
gen lang Underretning, fom et
Menneske, men det er ikkun for vor
egen Skyld, at vi maa stunddom bede
loenge ; thi det hjcelper os dertil, at
vort Hjerte kan opvcekkes til Andagt
og Fyrighed i BMueu og det indvor
tes Menneske kan vende sig til Guds
Rige. Den tredie Lcerdom er, at
Gud er tusinde Gange mere begjcer
lig som (Taulerus siger), til at give,
end vi ere ved BMnen og Haabet
dygtige til at annamme. Den fjerde,
at Gud ikke har vor Vaagen, Fasten
og Raaben behov*) til at opvcekkes
derved ; thi hansover aldrig (Pf. 121,
4.), han langt mere kommer os til
forn, fM vi bede, ja fM vi kjende
ham (Jer. 1, 5). Men at det lade
og ftvnagtige Menneske maa ved
*) Gud behMer ikke vor BM, han har og isse indsat den for sin egen Skyld, at han der
ved skulle opmuntres oq opvaktes; thi han seer Alting tilforn og veed, hvorom mmlle
bede; han forekommer os ogsaa selv med sin Naade, Ment» vi bede; men for vor Skyld
har han forordnet BMnen, at vi dovne Mennesker maa derved opvaktes til at yende
bande vor egen store Armod og NMMftighed og Guds naaderige Godhed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
