Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den anden Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
392 Dcn troende Sjals 2 Bogs
dig ? og hau fvor og fagde, at han
vilde gjM, ligefom han havde lovet
hende. Det er og betegnet ved Esther,
der gik ind og stod i Gaarden for Kong
Ahafverus, og Kongen udrakteGuld
fpiret til hende. Og hun traadte frem
og rMe ved det Iderste paa Spiret
(Esth. 5, 2). Naar HK Personer ville
tale med deres fattige Undersaatter,
da agter man saadant for en synderlig
HK Naade og Mildhed, og berMmer
dem derover storligen. Derfor la
ser man, at den romerske KeiserTi
tus er for stig Mildhed og Venlighed
af sine Underflllltter HKt priset, faa
de kaldte ham alle MennestersLyftog
Glcede. Langt stMe Herlighed, Lyst
og Fryd er det, at Gud, fom er alle
Herrers Herre og alle Kongers Konge
(I Tit. 6, 15.)’0m hvilket Pf. 47,
3. siger, at han, Herren, den HKeste,
er forfærdelig, en stor Konge over al
Jorden, at han, siger jeg, vil tale med
os usle Meunester,fom ere ikkunStM
og Aste, fon: Abraham siger (1 Mos.
18, 27): Seee nu, jeg har begyndt
at tale til Herren, alligevel jeg er kun
StM og Aste. Ja, at han med Men
neskene, som ere arme Syndere, og
ved SyndenfrahamstilteEs.s9,2.)
vil end ogfaa holde en venlig Sam
tale. Thi naar et christeligt Hjerte
betragter Guds Majestcet ogHKHed,
og sin egen og den
Herkomst, elendige Tilstand og syn
dige Uværdighed, da er der ikke Tvivl
paa, de jo med David (Ps. B,s.)ud
raabe: Herre, hvad er et usselt Men
ueske, at du kommer ham ihu? og et
Menneskes Barn, at du besøger ham?
efterdi ethvert Menneske i hvor
og hellig han nogen Tid kan vare,
maa dog bekjende sig uvcerdig til at
tale med Gud. Hvilket ogfaa den
fromme Abraham tog til Hjerte, der
han bad for Folket i Sodoma, og, at
hans Ord stulde ikke i Unande opta
ges, fagde: Kjare, Herren blive ikke
vred, faa vil jeg tale aleneste denne
Gang (1 Mos. 18, 32). Og faa tidt
Abraham talede, faa tidt svarede Her
ren ham. Hvilket er et klart og her
ligt Speil paa Guds Samtale med
de troende Sjale ; thi Abraham er alle
Troendes Fader (Rom. 4,11). Saa
at det er vist og ufeilbarlig:, at faa
ofte et troende Hjerte raaber til Gud,
saa ofte fvarer Gud Herren det med
en fand Trost. Derfor sindes i Skrif
ten baade faadanne Sukke antegnede,
faa og Guds TrMesoar derpaa.
§ 2. NaarDavid sPs. 85,2.3.4.
7.) taler og raaber ; Herre, du havde
Behagelighed tilditLand,du omvendte
Jakobs Fangsel, du borttog dit Folks
Misgjeruinger, du skjulte al deres
Synd, du bortsamlede al diu Grum
hed, du vendte om fra din grumme
Vrede, os levende igjen; da fik
han Svar derpaa i sit Hjerte, hvilket
er det han derhos siger: Sande
lig, hans Frelse er ncer hos dem, som
ham frygte. Det han og siger famme
Sted B. 9.: Jeg maa HM, hvad Gud
Herreu vil tale; derpaa fvarer Gud,
Pf. 50, 7.: HM mit Folk, og jeg vil
tale. Pf. 6, 2 taler den bekymrede
Sjal: O Herre, straf mig ikke i din
Vrede, hvorpaa Pf. 102, 8. fvares:
Herren er barmhjertig og naadig,
taalmodig og af megen Miskundhed.
Ps. 139, 7. spMges der: Herre, hvor
stal jeg gaa fra din Anno og hvor stal
jeg fty fra dit Ansigt. Derpaa svares
Matth. 11 > 28.: Kommer til mig
alle som arbeide og ere besvarede, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
