Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den anden Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50 Cap. Haabet befkjcemmer ikke. 447
omskiftelig, thi i den er ingen Om-
Velling eller Forandring. Men i Ti
den er Omskiftelse og Forandringer,
saasom fra Dag til Nat, fra Ngc til
Maaned, fra Maaned til Aar, fra
Vinter til Sommer. Ja og Himme
len felv er intet Aieblik stille, men har
sine Forandringer og Omstiftelfer.
Derfor kan der i de timelige Ting in
gen Rolighed vcere; alle Ting maa
gaa bort med Tiden, og Alt, hvad
fom er i Tiden maa forgaa. Derfor
ere alle timelige Ting forfængelige,
men i Evigheden alene er en bestan
dig Ro og Hvile, efter hvilken baade
Onde og Gode tragter ; men Ingen er
lange den, udende, fom vide at forsage
sig selv i Christo, som er den evige
Hvile. At vort Haab maa vcere reent
Og ligesom Gud ganske havde forladt
os,og man saa maa haabe,hvor der ikke
synes at vcerenogetHaab; manmaa
haabe udenHaab,iHaab, somder
staar om Abraham (Rom. 4,18), maa
man da med Christo ligesom affyres
og forlades af hver Mand, end
ogfaa af Gud felv, og maa klage:
Alle de, fom fec paa mig, befpotte
mig; min Gud, min Gud! hvi ha
ver du forladt mig ? (P5.22,1. 8).
§ 4. I andre Trcengster blive
alene Taalmodighed , Idmyghed,
BMnen og Kjcrrlighed prøvet; men
i Samvittighedens Anfegtningervro
ves og fristes ogsaa Haabet. Der bli
ver da etMenneste ofte berøvet alle sine
Gaver,men bliver dog kronet medHa
abet, hvilket ikke lader os bestjcemmes.
Thi omendstjM der Fri
stelse stundom kau sindes Knur, Utaal
modighed og Übesindighed iblandt hos
En, som viser i Jobs og leremice St
empel, saa opvcekker dog Gud et lidet
Suk, som imodsiger stig Ataalmodig
hed, hader den og strider derimod og
beder om Naade, saa det da tilgives, og
saa erMennesket reddet som en rygende
Brand af Ilden og fom en Orelap friet
af Lavens Mund, fom Sacharias C.
3, 2. og Amos C. 3, 12. taler. Det
er ikke heller nogen Fortvivlelse, ef
terdi det skeer imod Ens Billie og med
og ret stikket, da maa det prMes,hvilket
skeer ved det,atGud unddrager og bort
tager sine Gaver, som man stolede paa
endogfaa de allerbedste, paa dctatvort
Haab maa blive ganske reent og blot
stillet til*) Gud alene. Og deraf kom
mer det, at Gud ogfaa i HKe Anfegt
ninger ofte unddrager sinNaades For
nemmelfer, at man kan Intet sinde og
fornemme, uden det, fom er tvertimod
Haabet,lntetsee og mcerke,udenGuds
brcendendeVrede og Grumhed, saa det
synes aldeles som Ens Haab var ude,
som Jeremias klager Begr. 3. og 4.
5) Her tales ikke efter de Reformertes forstand og Mening om et besynderligt, fast be-
sluttet Mad af Gud, og et Haab, hvor: vi skulle vare ligesom indsluttede; men her ta
les om Haabet til Guds Befrielse af saadanne Nnfagtninger, ved den guddommelige
Guds Naade, som i lMe Anfcrgtninger ikke altid lader fig finde.
55) Forståa i slllldant bange og becrngftet Hjerte, som ikke foler til andet end idel Skroek,
Frygt og Banghed; der findes endnu et Haab, nemlig Troens, endog det er svagt og
som er grundet paa Guds Ord, paa hans ufeilbare Tilsagn og Forjættelse,
imod Haabet, det er, imod Fornuftens Foruentelse, da der «r Intet at haabe efter vor
Fornuft, efter menneskelige Tanker, efter vort Hjertes Melse og Fornemmelse. Da
sinde vi Intet og har Intet at haabe; men vi see paa os selv og paa vort eget bange
og frygtagtige Hjerte og Samvittighed; tvertimod Me vi en stor Skral og Sjceleangst,
Gud unddrager os sin Naade, TrM og alle Gaver, paa hvilke vi pleie at stole, og der
blive Intet i vore Hjerter, som vi kunne stole paa, paa det vi maa haabe paa Gud alene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
