Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den anden Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Haabet beskjcemmer ikke. 2 Bogs
448
et hjerteligt Suk imodsiges ; men det
er Haabets store PrMlse og Anfcegt
ning, og de Sukke, deri sindes, ere de
nsigelige Sukke, hvilke Paulus Rom.
8, 26. taler om. Og saadanne Folk
ere de storste Helgene, de ere Gud
ncermcre end de stolte Aander, som
scette deres Liv paa sig selv og ere i
Sandhed de stsrste Gndsbespottere
med deres Ros og Mre. Men de,
som saaledes stride iHaabet,ereGuds
kjcereste BM, som vi se ilob og Da
vid, de blive ret rensede, luttrede og
klarede som Guldet i Ilden. De for
flyttes fra deres egne Gaver og Ros
og indflyttes i Gud, fom er dem bedre
end alle deres egne Gaver og Ros ;
og bliver faa Intettilbage, hvoraf den
mennesteligeHovmodighed sig felv kan
berMme. Et Menneske lcerer her at
haabe paa Intet, nden paa Gud alene,
som man ikke kan miste; thi naar Al
ting ved Trcengsel borttages, saa kan
Gud dog ikke borttages ! tage de end
bort vort Liv, Gods, Mre, BM og
Andet, vi passe ikke derpaa, de kunne
ei mere saa, Guds Rige vi dog beholde.
Bedrøvelse kau ikke tage Gud sra os,
meu den ftrer os til Gud og giver os
Gud igjen. Saaledes maa det bare
Haab opholde os i Korset, og derfor
kan det ikke blive tilstamme. Ligefom
Sjcelen er kommen blot og bar *) fra
Gud, faa maa den ogsaa igjen kom
me blot til Gud, og uden Kjcerlighed
til Kreatmene. Thi hvo, som falder
fra sig selv og sra alle Kreature, hvor
skulde den henfalde, uden i Guds
Haaud, som begriber Alting og om
spænder den ganske Verden? hvo,
som falder igjeunem Verden, eller er
reen fra alle Kreatures Kjcerlighed og
staar sig siet fra alle Kreature, det er,
hcenger ikke med sit Hjerte ved noget
Kreatur, men erogbliversribaarmog
giver sig ganske Gud i Vold og lader
ham give og tage efter sin Velbehage
lighed, han falder og indflyder i Gud
og i hans Haand. Men de, fom blive
i Kreaturene og i sig selv, det er, ville
lade deres Egenvillie raade og ikke
ville vcere tilsreds med Guds Villie,
de fordcerves i Kreaturene og i sig selv.
BM.
O du evige Sandhed, som holder
Love evindelig, paa hvilken alle de,
som sorlader sig paa dig, aldrig skulde
blive tilstamme; jeg klager ogbekjen
der for dig, at mit fordcervede og
Blod hcenger altid ved det Timelige,
slaar sit Sind ganske dertil, seer og
lcengcs altid efter timelig TrFst og
oftest forglemmer dine Forjættelser,
din Almcegtighed og Barmhjertighed.
Forlad mig, Herre, denne store Synd
og Forseelse, og bortvend den store
Straf fra mig, fom du truer med,
uaar du siger, at de, som scettc deres
Tillid til de timelige og forgjcenge-
5, I Skabelsen er Sjcelen kommen blot °g bar fra Gud, det er, Gud har fiabt den blot
og ledig fra Kjcerlighed til noqet Kreatur enten det er Engel eller Verden, eller
hv°d det kunde vcere, saa den i Begyndelsen h°r vceret en reen °8 übesmittet SM
herlig smykket og beklcedt med den rene Kjcerlighed til Gud over Alttng M
vi ogsaa i alt vort Liv og Levuet lcegge vor Meste Flid og VmdWelighed d«P°°, a
vort Hjerte og Sjcel lnaa renses fra Verdens og Kreaturenes Kjcerlighed og alene tMe
i Gud, og med en reen °g übesmittet Kjcerlighed (saavidt muligt er) ålende hcmge ved
ham, og lade saa vor Sjcel ikke bygge paa nogen anden Grund i vore Anlcegtumger,
men paa Gud selv aleue (som Taulerus siger) paa det vi saaledes kunde i denne Ver
den Tid efter Tid trcede jo lcengere jo narmere til vor sorrige Herlighed. Net er ret
at komme igjen ind til Gud, at fly og flyde ind i Gud, at ro og hvile i ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
