Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den anden Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 Bogs
460 Undervisning om de hFie
ste Pf. 31, 23., hvor David siger:
Jeg, jeg sagde, der jeg hastede: jeg er
udryddet fra at vcere for dine Aine,
endog hMe du mine ydmyge Begjoe
ringers NM, der jeg raabte til dig.
Og at Gud faaledes en Tid lang
borttager sin kjendelige TrM, saa at
vi da ganske aldeles intet sinde og for
nemme til Gud og hans Nllllde, det
er os skrøbelige Mennesternytteligere
end al Verdens Herlighed, alligevel
det falder vor Natur saare viderligt,
tuugt og pinagtigt ; thi det er en Pine
og Lidelse over al Pine og Lidelse,
som et Menneske i dette Liv kan over-
dog er det nytteligt og gavn
ligt. Thi man lcerer i slig Fristelses
Ild og Prove ret at ydmyge sig, ret
at omvende sig, ret at foragte Verden
og at afvende sig fra alle Kreature,
fra alle sine egne Gaver og fra alle
forfængelige Ting, efterdi man da
klarlig feer, at deri er ingen sand og
bestandig for Sjcelen. Og alli
gevel Ens Hjerte er med Helvedes
Angst og Bedrsvelfe faa beklemt, at
det ikke vel kan oplMe sig til Gud,
saa er derhos dog altid tilstede en hel
lig og hemmelig Jamren, Skrigen,
Snk og Beklage, samt Lcengsel efter
Gud og efter hans Naade, fom vifer
og lcerer, hvilket et HK GodeGnd er,
og at der uden ham er iugeu fand og
bestandig TrLt at sinde, hvilket er og
saa det fornemste vi i denne Verden
har at lcere; thi hvo fom det ikkeveed,
han veed ikke hvad Gud og Christus
er. Give Gud, at vi i denne himmel
ske Trostes Unddragelse og OnldprM
Gud til LEre og os til usigelig Gavn
og Nytte, ikkun villig kunde optage
og ndstaa, saa skulle vi visselig see
Under over Under ! thi et Menneske,
som isaadan PrM er bleven forklaret
og renset, og som i saadan Reenhed
bliver bestandigt, han er det fine Guld,
som ingen Ild, intet Vand, ingen
Vaade og Ulykke, ja hverken Djæve
len eller kan stade. Og saa
dan En kan siden vide ret at stikke sig
baade i Lykke og Ulykke, ikke at mis
truste i Korset, ei heller at ophKe sig
i Medgang; han ved at have ingen
Behagelighed til sig selv og sine Ga
ver, men i alle Ting at seetil Udsprin
get og Kilden til alt Godt, .som er
Gud selv, og at holde hans hellige
Villie alene, enten den er eller sur,
for sin HKeste Lykke og Himmerig, og
saaledes i Lykke og Ulykke at have sin
eneste Gloede, Fred og Lysti Gud selv
alene.
§ 7. Saa er det derfor HMg for
nødent, at vi elendige Madiker i den
Smelte- og PrMeovn mere bede om
Kraft til at vcere taalmodige, og give
os ganske nnder Guds Villie, eud som
om en hastig Redning og Befrielse
deraf; thi vi har saare vel behov, at
vi i Ojenvordigheds Ild renses og kla
res, at vor Ondstabs Skum og Skarn,
som er vor Hoffcerdighed, Vellyst,
Gjerrighed, Had og deslige flere Udy
der, maa afbroendes, og derved bestyr
kes vi og til at blive bestandige,
at beståa os i al Fristelse og Prø
velse, og i Alting at give os under
Gnds Villie. Men efterdi vi ere der
til af os felv altfor fvage og skrøbelige,
og ikke gjeme ville udstaa slig PrM;
derfor begjcere vi ofte Redning og
Befrielfe, forend vi ere engang blevne
vel varme og hede i PrMn. Ogder
fom Gud ikke ofte holdtos fast i denne
Elendigheds Ovu imod vor Villie,
da vilde vi uudlM PrMelferr og ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
