Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den anden Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
461
52 Cap. aandelige, Fristelser,
stjMe om vi ret bleve forklarede og
renfede eller ikke, ja vi beteede os deri
fom BM, der ikke ville til at toes,
men We bort derfra, om dbendstjMt
vare endnu aldeles urene. Men Gud
feer bedre, hvad os gavner og tjener,
end vi fee det felv, derfor har han be
sluttet vor Genvordigheds Time over
os, og hvor lcenge den skal vare, ind
til hans Villie paa os er fuldkommen.
Vi stal derfor mere bede derom, at vi
maa vcere taalmodige deri, end at vi
maa vcere fri derfor.
§ 8. Saa stal det og troste os,
at vi ere visse derpcm, at Gud
omsider vil redde os ud deraf;
thi det er jo Guds Ord og evige
Sandhed : Herren stal ikke forkaste
evindelig; thi derfom han bedrMer,
da stal han og forbarme sig, efter fin
storeMistundhed (Vegr. 3, 31.32).
Hvilke, eller andre deslige Guds Ord,
du ofte i dit Hjerte stal igjentage, og
det gzMs ikke fornøden,at dudertil lce
rer mange af Skriftens Sprog uden
ad, men det gjMs behov, at du et
eller andet, fom Sagen mest angaar,
betragter, overveier og tager tilHjerte.
Thi naar du fMst tror et, eller kan
fatte TrM af et, faa tror du siden alle
andre, og kan sinde TrM i dem alle.
Lces og bed, ja syng ogsaa ofte den
78de Pfalme, da stal du klarlig fee,
hvorledes dit Hjerte deri er afmalet.
Du stal mcerke og fornemme, at der
og tilforn har vceret de, fom med lige
faadan Sjcels og Helvedes Angst
have vceret beklemte, og Gud har alli
gevel hjulpet dem derigjennem, og ri
gelig trøstet dem, som ncest efterføl
gende 89de Pfalme lcerer, hvorvaa
disse Ord ftlger: Jeg vil fynge om
Herrms Mistundheder evindelig.
Dette sia! og paa dig fuldkommes og
befindes at vcere sandt, hvorvaa du
maa uryggelig slaa din Lid, og visse
lig deri tro mig. Denhjerteplagende
og urolige Aand har fra ftrste Ver
dens Begyndelse af ’plaget de From
me, men de ere dog altid trøstede
derimod.
§ 9. Det er haardt og tungt, at
drages med flige gloende Pile, og at
Satan fom er vor rette Sjcelefiende,
stal faa plage Ens Hjerte med Frygt,
Forfcerdelse, Angst og Utaalmodig
hed, hemmelige og indvortes Befpot
telfer, Fortvivlelfe, Vantro og onde
Tanker, fomi Hjertet opstige, ligefom
det oprørte Hav, der stedse opkaster
en Bolge og Vandvove efter den an
den, da den ene Afgrund raaber til
den anden, for dine Renders Lyd (Ps.
42, 8.), nu Frygt, nu Forstrcekkelse,
nu Bedrøvelse, som er ofte faa stor,
at intet Kreatur kan triste os derimod
og den vide Verden er en altfor snever,
og det som glceder og fryder Andre, det
kun bedriver et anfcegtet Menneske,
og den ganske Verden med al sin Lyst
er for ham idel Sorg og Bitterhed ;
ja og Gud felv er derimod og grcesfe
lelig for En, fom Job klager (Cap, 7,
14.), befynderlig naarEns egcnSam
vittighed siger til En : Du har ingen
Hjcelp hos Gud (Pf. 3, 3). Men der
er dog Raad og Lcegedom derimod, og
ingen bedre end denne, at du gjFr som
Job, David og alle andre Hellige i
slig Bedrøvelse have gjort. Wrst, at
dn knn taalmodig lider stig Bedrø
velse, indtil Gud tager den fra dig, og
lader denne Storm ikkun gaa over, og
siger med Michceus: Jeg vil bcere
Herrens Vrede; thi jeg har syndet
imod ham, indtil han udfarer min
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
