Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den anden Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53 Cap. aandelige Anfcegtninger. 465
et Menneske i Helvede, ikke legemlig,
mett «andelig paa Sjcelens Vegne.
Og da gaar det En, ligesom det gik
den Herre Christo i Urtegaarden, der
han begyndte at bedrMes, stjcelve og
boede, og stride med (Luk.
22,44).
§ 2. Men hvorfor Gud ofte til
steder at hans troende BM, som ere
dMe i Christi Navn, har deres Syn
ders Forladelse, ere retfærdiggjorte
ved Trom, og Arvinger til det evige
Liv, blive af den lede Djcevel saa yn
kelig og jammerlig med urolige Tan
ker cmfcegtede, pinte og ligesom gjorte
til aandelige Martyrer, det er ufor
nøden, at vi her ville efterforske og
udgranske det. Det maa vcere os nok
derom, at vi ere af Guds Ord forsik
rede, at Gud selv tilskikker os faadan
Anfcegtning, og hvad fom kommer fra
Gud, geraader et troende Menneske
ikketil Fordærvelse, men til Salighed ;
thi alle Ting tjene dem til Gode, som
elske Gud (Rom. 8, 28). Dog er der
os i Ordet nogle visse Aarsager aa
benbarede, hvorfor den naadige og
trofaste Gud lader faadanne Me
Anfcegtninger paakomme sine kjcere
BM. Den ftrste Aarfag, er, at vi
maa lcere, ret at forståa Syndens
Kraft, fom er Dydens Braad, lige
fom Ap. Paulus viser, der han siger:
Dydens Brand er Synden, men Lo
ven er SyndensKraft(lCor. 15,56).
Og at vi maa lcere ret at kjende Lovens
Forbandelse, Guds Vrede imod Syn
den, og hans strenge Dom og Retfcer
dighed, saavelsom Djcedelens grumme
Tyrranni. Thi det hcenger Altsam
meu i hinanden, og det er det som
Kong Ezechias klager over (Es. 38,
14.) sigende : Jeg peb, fom en Trane,
Arndt: Sand Chriftmdom.
fom en Svale, jeg kurrede, som en
Due. Den anden Aarsager, at vi maa
lcere at kjende Christi Lidelses HKHed
og Bcerdighed, og hans dyre Frelses
og Forlosnings store Velgjerninger,
at han med sin Sjcelecmgst har fra den
evige Helvedes Angst og Pine frelst
og friet os. Den tredie Aarsag er, at
vi maa blive Christi Billede ligedan
nede (Rom. 8, 29). Den fjerde er,
at vi kan lcere at fmage Guds Ord og
den guddommelige TrMes Kraft.
Dersom diu Lov, Herre, ikke havde
vceret min store TrM, siger David,
da havde jeg omkommet i min Elen
dighed (Ps. 119, 92). Den femte
Aarsag er, at vi stal lcere at Me os i
Tro, Kjcerlighed, Haab, Idmyghed
og Taalmodighed, paa det vor Tro
kan befindes retsindig og meget koste
ligere end det forgjengelige Guld, fom
prMs i Ilden (1 Pet. 1,17). Den
fjette at vi derefter des kraftigere maa
tristes, ester det som Ap. Paulus si
ger (1 Cor. 1, 5). Ligesom Christi
Lidelser ere overflødige paa os, faa er
og vorTrM overstadig ved Christum.
Den fyvende, at vi i det evige Liv
kunne blive des herligere. Saafremt
vi lide med Christo, faa stulde vi og
blive herliggjorte med ham (Rom. 8,
17). Og om vi cndfljMt ikke vidste
dette, og ikke saaledcs forstode fligt
Guds Raad, saa stulde vi dog dermed
lade os nFie, at vi vide, det er saa
Guds Billie, at vi saaledes stulle fri
stes. Uden Guds Villie kan os intet
sligt vederfares, thi ere alle vore Ho
vedhaar talte? (Matttz. 10, 30.)
hvor meget mere vil da Gud bevare
vore Sjcele, at de ikke af Djcevelen
stal styrtes i Fortvivlelse? Og deraf
mcerke vi ogsaa, at ingen kan redde os
30
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
