Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den anden Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54 Cap. indvortes Anfcegtninger. 477
trFst mig med din Hjcelp og en fri
modig Aund opholdemig. Minkjcere
Gud og Fader! vend ikke din Barm
hjertighed og Godhed fra mig; lad
din Miskundhed og Trofasthed be
stjcerme mig allevegne; thi Pine uden
Tal har omringet mig. Mine Syn
der have grebet mig, faa jeg kan ikke
fee, de ere flere end der er Haar vaa
mit Hoved, og mit Hjerte har forladt
mig. Jeg er fattig og elendig, men
Herren ftrger for mig. Du er min
Hjcelper og Frelser, min Gud, lM
ikke. Vcelt al din Vei vaa Herren og
han skal forftrge dig, og ikke lade den
RetfcerdigevcereiUro evindelig. Gud,
Voer mig naadig, Voer mig naadig, thi
min Sjcel forlader sig vaa dig og ta
ger sin Tilflugt under dine Vingers
Skygge, indtil Ulykken er gcmen forbi.
Jeg raaber til Gud, den AllerhKeste,
til Gud, som en Ende vaa min
Jammer; staf mig Bistand i min
Wd, thi Mennestens Hjcelp er ikke
meget nyttig. Du lod mig forsage
megen stor Angst, men gjM mig le
vende igjen og hent mig op af Jor
dens dybe Steder. Naar jeg ikkun
haver dig, faa stjMter jeg hverken om
Himmel eller Jord, og om end Legem
og Sjcel tillige vansmcegter, saa er du
dog, Gud, mit Hjertes Klippe og min
Deel evindelig. Jeg sFger til Herren
i Nodens Tid, min Hacmo er udrakt
om Natten og lader ikke af ; thi min
Sjcel vil ikke lade sig husvale. Naar
jeg er bedrevet, da tcenker jeg vaa
Gud ; naar mit Hjerte er i Angst,
scm taler jeg, thi du holder mine
Aine vaagne. Jeg er saa trcet og af
mcegtig at jeg kan ikke tale, minAand
mcmrcmdsage; staldu, Herre,forstyde
evindelig og ikke bevise mere Ncmde?
er det da aldeles ude med din Mi
stundhed ? have da dine Lifter en
Ende ? har da Gud forglemt at vcere
naadig og tillukt sin Barmhjertighed
med Vrede? Men jeg fagde og: jeg
maa lide det, thi den Horestes holre
Hacmd kan forandre Alting. Gud
troste os og lade sit Ansigt stinne over
os, saa blive vi frelste. Du befpiser
mig med og stjcenker
mig med store Mcmder fulde af Tcm
rer. Gjor et Tegn vaa, at det maa
gaa mig vel, og de maa fee det, fom
hade mig og stamme sig, naar du,
Herre, troster mig og staar mig bi.
Jeg havde mauge Bekymringer i mit
Hjerte, men din Trost vederkvcegede
min Sjcel. Mm Sjcel er fuld af
Jammer og mit Liv er ncer ved Hel
vede. Jeg er agtet lige med dem, som
fare ned i Graven. Jeg er fom en
Mand, der har ingen Hjcelp. Din
Grumhed trykker mig og du treenger
mig med alle dine Floder. Jeg lider
alle dine Forfcerdelfer, at jeg fnart
maa fortvivle. Jeg er ligesom en
RMdrum i forvildede Steder, jeg er
ligesom en Ugle i Arken. Jeg vaager
og er ligesom en eenlig Fugl vaa Ta
get, for din megen Trudfel og for din
Vrede, at du ophoiede mig og kastede
mig ned til Jorden igjen. O, Herre,
du vender dig jo til de Fortabtes BM
og forfmaar ikke deres Suk og Raab.
Dette stal skrives for den Slcegt, fom
kommer efter, at du hMr de Fang
nes Suk og frigjer Tidens BM.
Dydens Snarerhavde omfvcendt mig,
Helvedes Angst havde rammet pcm
mig ; jeg kommer i Jammer og Wd,
men jeg kaldte pcm Herrens Navn:
Herre, frels min Sjcel; thi du er naa
dig og vor Gud er barmhjertig. De,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
