Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den anden Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
502 Tillceg om 2 Bogs
vcerende og forbigangne dog findes
lettere, i det Sted, at de tilkommende
ere ligefom idel MMHed for En.
Saa vidner og Salomon desforuden
paa adskillige Steder i Særdeleshed
og udtrykkeligen om de tilkommende
Ting, at et Menneske ikke kan vide
dem, som Prced. 8, 6. 7., hvor han
siger: Alt, hvad man har Lyst til,
haver Tid og Ret, efterdi Mennestens
Ulykke er megen over ham; thi han
veed ikke, hvad fkee stal, og hvo kan
tilkendegive ham det, naar det stal
stee? Item. C. 10,14: EtMenne
ste, siger han, kan ikke vide, hvad stee
stal, og hvo kan forkynde ham, hvad
stee stal efter ham? Og C. 3, 22:
Hvo vil lade et Menneske komme, at
see vaa det, fom stal blive efter ham ?
og C. 7, 14. melder han ogfaa: Et
Menneske kan ikke finde Noget, fom
stal stee efter ham. Item, Gud har
gjort den onde Dag mod den gode
Dag, at et Menneste stal ikke finde
Noget, fom stal stee efter ham. Det
er og mcerkeligt, at Salomon ikke vid
ste stige tilkommende Ting, hvilket
han ikke alene tilkendegiver, idet han
i fremsatte Ord almindelig siger, at
et Menneste sligt ikke kan vide eller
finde, men ogfaa naar han Cap. 2,
19. siger i Særdeleshed om sig felv,
at han ikke vidste om den, fom han
efterlod Alting og stulde regjere efter
ham, nemlig hans SM, stulde blive
fornuftig eller daarlig. Hvo veed, si
ger han, om han stal blive viis eller
en Daare, og han stal dog herske i alt
mit Arbeide? Og dog var Salomon,
som der meldes 1 Kong. 4, 31., vi
sere end alle Mennesker vaa Jorden,
og i Særdeleshed visere end alle
Mgyptere og østerlændinge, og var
derfor ogfaa vifere end alle Stjerne
kigere, Spaamcend eller andre kloge
Kunstnere, blandt hvilke de
og fornemmelig østerlændingene,
nemlig de Ehaldceer og Babylonier,
vare de navnkundigste, faasom de mest
kyndige og meest erfarne i samme
Lykke- eller Spaadomskunst. Om
hvilke Ehaldceer og Babylonier Efaias
ogfaa C. 47, 13. 14. vifer, at de
stulle ikke af Himmelen og af Stjer
nerne kunne hjcelpe Babylon eller i
Sandhed spaa den sin egen Skjcebne,
og siger derfor ogfaa, at Babylons
Kunst og Viisdom har nedstyrtet den,
og C. 44.12., at Gud har bestem
mer stige Spaamcend og gjort dem
daarlige i deres Kunst. Det bliver
derfor vist og fandt, at Ingen nden
Gud kan vide de rette og blotte til
kommende Ting. Jeg siger vide og ikke
gjette, thi om man end vel stundom
kan gjette Noget om stige tilkommende
Ting, saa kan man dog ikke vide dem ;
thi det, man kun gjetter sig til, det
veed man ikke, men det, man veed, er
man vis vaa og kan deri ikke feile;
ja det man gjcetter sig til, er manuvis
vaa, og kan, ligesom man griber i
Lykkepotten, ramme saa fnartvaa In
tet som vaa Noget, saa snartpaa
som paa Sandhed. Kan nuintet Kre
atur forud, uden en fcerdeles guddom
melig Aabenbarelse, vide stige tilkom
mende Ting, faa kan og intet Krea
tur, uden en fcerdeles Aabenbarelse,
forudsige og spaa stige tilkommende
Ting. Efterdi da Stjerne- og Spaa
doms-Kunstneren giver sig ud for at
fvaa forud stige tilkommende Ting,
da giver den sig ud for det, som den
ikke kan holde, gjMe eller udrette. Thi
Ingen, som bevist er, kan gjMe det,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
