- Project Runeberg -  Sex Bøger om den sande Christendom /
503

(1881) [MARC] Author: Johann Arndt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den anden Bog - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

503
58 Cap. Stjerne-Spaadoms Kunst.
uden Gud alene eller den, der har faaet
stig Kundstab af Guds fcerdeles Aa
benbarelfe. Af hvilken fcerdeles
Guds Aabenbarelfe denne Stjer
ne- og Spaadomskunst ikke er
opkommen eller oprunden, men
er kun et menneskeligt og hedensk
Paafund findes og gemeenli
gen løgnagtigt og usandfcerdigt, som
siden skal bevises, og derfor ingenlunde
kan vcere af Gud og hans fcerdeles
Aabenbarelfe ; thi Gud er idel Sand
hed og af ham kommer aldrig nogen
nerne selv i denne Kunst foregive ikke,
at den er oprunden eller kommen af
Guds fcerdeles Aabenbarelfe, mm at
den er opkommen af lang Erfarenhed
og deraf, at man bar mcerket, ncmr
Planeterne har faadcmt Sted ogPlads
paa Himmelen, da pleier altid det og
det at stee. Hvilket vel i Sandhed
ikke er saa, efterdi Erfarenhed har ofte
bevist det, fom er aldeles tvertimod
det, tilholder; ikke des
mindre bekrcefter og bekjender det dog
det selvsamme, som sagt er, nemlig,
at Kunsten ikke har sin Oprindelse af
en fcerdeles guddommelig Aabenba
relfe; thi det, man har lcert af Erfa
renhed, det har man ikke lcert af Guds
fcere Aabenbarelfe, men kun paa stig
gemeen og almindelig Maade, som
man ofte kan vcere fileret i, og felv
mMommelig har maattet arbeide for
at man kunde paafinde det, ogkcmog
saa saare feile og fare vild i.
H7. For det tredie er Astrolo
gien eller Stjerne Spaadoms-Kunst
ogsaa derfor billig at forstyde, fordi
den er uvis og fuld af Bedrageri, og
mere deri end Sandhed, at man
maa sige derom, det Ezechiel (Cap.
13, 7.) melder: Spaamcendmes
Synerforfcengelig ogderesSpaadom
er løgnagtig; thi er der een Sandhed
deri, saa er der derimod ti LMne deri.
Og kanen Sandhed derved stundom
siges, saa gaar det kun ud paa en
Slump og Gjcetning, saa at man kan
ikke lide derpaa, og veed ikke, enten
det er Sandhed eller den er
ikke tryggere at efterfølge end Lygte
manden, fom vanker nu hid, nu her,
og af hvilken man ikke kan blive «be
dragen. Cicero i hans 2den Bog do
5) De rette Skolemesters i Kunsten, og hvilke den bercmber sig paa, ere Ptolomceus, Hal:,
Firmicus, Cardanus og andre deslige, endeel gamle og endel nye, som alle have ucrretMenne
ster, de have varet menneskelige Vildfarelser undergivne, desieftedertilmed blotte Hednmger.
**) Gassendus over Laertii 10de Bog. paa den 938te, 939te, 941de, 945de og 967de Side
saavelsom i den 4de Epistel de Motore translato, beviser, at Kunsten kan :kke vcere op
runden af stig lang Erfarenhed, og at de samme Stjerner kan ikke komme paany Wen
til den samme Himmelens Skik og Samlingsmaade de engang havde, forend fast hun
dredetusinde Aar eller flere ere forbigangne. Desligeste, at Astrolog: eller StierneK
gerne ikke komme overeens om stig Erfarenhed, og at de fornemste af de sidste, som
Cardanns og Morinus, beskylde de Forriges og Gamles Erfarenhed og Lcerdom derom
for Lzsgn og Usandfærdighed. Han vifer ogsaa, at Erfarenhed er oftere mod end med
Kunsten, og at Intet kan bekrceftes med Erfarenhed, hvilket man jo kan svcekke og igjen
drive med en anden Erfarenhed, fom bekrcefter og stadfcester det, som er tvertimod det
forrige. Item, om end Stjernerne med deres Lys virker noget paa Jorden, saa er det
, dog kun almindeligt, og hvad deraf fcerdeles i Lykke og Ulykke kan foraarfages veed ingen
Astrologus eller Stjern’ekiger mere af, end som en gemeen Lcegmand. Og naar Noget hcen
der, som var spcmet, kan man ingen Aarsag af Himmelen vide eller sinde dertil. Adskil
ligt om disse omtalte Stykker bekrcefter og Rasmus Bartholin i hans Difputats de ccm
junctione magna Aar 1663. Det er og vcerd at lcese, det Phavorinus hos Gellius i
deu 14de Bogs Iste Cap., saavelsom Diodorus Tarsencis i Photii Bibliothecha, der han
handler om Fctto eller Ens Skjcebne, har meldt derom.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:58:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/arndt81/0511.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free