Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den tredie Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7 Cap. Om Sjcelens Vcerdighed og en sand Anger. 539
Bryder ud afAcmdogMund, Foden
kan sig ikke stille, Men maa springe
paa din Grund, Mine Mne ligesaa
Af stor Gloede groede maa.
8. Som en Kilde sig udgyder,
Naar dm er ret rig paa Vand, Og af
Floden overflyder; Saa er den dig
nyde kan, Han sin yndig Gloedestand
Ei for Verden dKge kan.
9. HanoptcenkerGlcede-Pfalmer,
Sjunger, springer af al Magt; I
hans Hcender ere Palmer, Og hans
Tunge er opvakt, Han sin Ild ei
dcempe kan, Alt maa sees af hver
Mand.
10. Naar nu det af Verdens hF
res, Mener den i Hjernen sin, At her
Galenstab fremføres, Eller man er
fyldt af Viin, Alt befpottes mangeled,
Hvad der skeer af Kjcerlighed.
11. Derfor Ven! kom lad os
drage ud paa Marken, der i Fred Ville
vi os sammenmage I den Kjcer
lighed, Tusind Gange vil jeg dig
Kysse, og du atter mig.
12. Da, da vil vi vore Hjerter
Aabne og for Mne see, Jeg din og du
miue Smerter, Der stal det forGlcede
stee, At vi vil i Lystighed Prise vor
Lyksalighed.
13. Dustalsjunge,komminDue,
Kom til mine Vunders Dal, Der
du dig intet grue, Du der sikkert hvile
stal; Loeg dig nu hid til mit Bryst,
Nyd den ftde Himmellyst.
14. Da staljeg for Gloede springe
Udi dine Vnnders Saar, Da stal
*) Her bliver Gud den ganske hellige
underkastede, satte imod hverandre.
Treenighed underlagte, have Gud pa
de mest deela.gtige i ham, og derp
Kreature, har mest af Gud i sig, men
agtet mere end Christns, som selv HM
son af den samme.
Jesu, Jesu, klinge Mit Hosanna,
hvor jeg gaar: Jeg er din, du min
igjen, Det staar fast, naar alt far hen.
15. HM I Blomster udi Enge,
HM du Luftens Fuglestok, Jeg med
Jesu gaar tilfenge, Som har kaldet
lcenge uok, Jeg er din, du min igjen,
Det staar fast, naar alt far hen.
Det syvende Capitel.
Om Sjcelens Vcerdighed, om den
sande Anger og Rnelse, saavel
som og om Guds naadige og
forbarmende Villie.
§ 1. Sjcelens HKe Værdighed bestaar i
og af Gud. § 2. Derfor et Menneske
ftge sin Fornyelse i ham, og elske ham over
Alting.
Ef.56.7.,Matth.21,13.0gLuk.
19, 46. Mit Huus er et Be
dehuus.
§ 1. Deri bestaar Sjcelens Vcer
dighed og Herlighed, at den er Guds
Huus og Bolig, hvori Gud bor hel
ler end som i Himlen og paa Jorden,
og en troende Sjcel harmcreGud i sig,
end alle Himle og alle legemlige Kir
ker og Templer, ja mere end alle an
dre Kreature, som han nogensinde har
stabt undtagen Christi menneskelige
Natur, i hvilken al Guddoms Fylde
bor. Thi Guds hjerteligste Indest
og Belbehagelighed er i SjceleN med
al sin Godhed, Naade og Kjcerlighed.
Ved alle andre Kreature, saavidt de
ere gjorte for Mennestens Sjcel, so
ger Gud ikke andet, end han kan crre
og pryde Mennestens Sjcel, og gjM
llige Treennighed, og alle Kreaturene. som ere ham
re. Fordi nu alle de Kreature, som ere den hellige
d paa sin Maade, saa er her SvMmaal, hvilke der
derpaa svares, at en troende Sjcel fremfor alle andre
men dermed bliver den troende Sjcel i det Fald ikke
> lMer med til den hellige Treenighed og er en Per-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
