Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den tredie Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvorledes den Hellig-Aand virker i vore Hjerter. 3 Bogs
564
hvor du gaar hm, og tage mit Kors
villigm vaa mig. Amen.
Det fedtende Capitel.
Hvorlunde den Hellig-Aand be
kommes og hvorledes han übe
hindret virker og arbeider i vore
Sjcele.
§ 1. Hvor svart det er, at vcere uden
Guds TrM, og hvordan vi stal beredes t:l
at blive deelagtige i den. tz 2. Man maa
ei tilflrive sig selv Noget i denne -Vag, men
ved BM og Pllllkaldelse drage WertetMAl
ting og vcrre taalmodig i Korset.
Es. 44, 3. Jeg vil udgyde
Baud vaa det Tørstige, og
Stramme vaa det T^rre.
tz 1. Dersom det heute sig som
i Elias Tid (1 Kong. 17,1. Cav.
18, 45.), at deritreAarogserMaa
ueder ikke regnede, at man hverkeu
kuude plvic ellersaa, og der da omsider
kom en mild, naadig og smgtbarßcgn,
hvormed alt Laudet blev vederkucegct,
meu et eneste Mennestes Jord og
Ager havde den Ulykke, at den sik dog
iutet deraf, og ingeu Regn kom der
paa, men den forblev og sprukken
af Brynde som tilforn, da maatte det
Menneske vel sige af en haard Skjcebne
og Guds Brede, ja groede derover mo
dige Taarer. Meu tusiude Gauge
Mre Aarsag have de til atfcelde hede
og modigeTaarer, hvilkeikke sindedcn
Hellig-Aand i deres Hjertes Gruud,
meu forblive forudeu Tro, foruden
Kjcerlighed, og som eu tM, steeufuld
Ager, blive ikke deelagtigeidenHellig-
Aauds overvcettes Men
Skylden sindes ikke hos Gud, som er
jo redebon uok til atudgydesinHellig-
Acmd over alt Kjo’d, som der meldes
(Joel 3, 1). Meu hos En selv, som
ikke bereder sit Hjertes Grund til sligt
at annamme. Den bedste Beredelse
til at bekomme den Hellig-Aand, er
at Hjertet formedelst Troen ogßM
nenvendes fraßerden til Gud, og bli
ver lediggjortftaKreawreue,somApo
stelernes Hjerter var vaa Pintsedag
(Av. Gj. 3,4). Kan ikkun Gud sinde
saadant et tomt Hjerte, da indgyder
han visselig deri sin Hellig-Aand med
alle sine Gaver. Men er Hjertet fuldt
af Verden, faa kan det ikke blive fnldt
af Gud og af Aaudeu. Skal Gud der
ind, da maa Kreaturene ud deraf.
Ligerviis fom det skeer i Naturen, at
Naturen lider intet tomt Sted, men
den endelig maa opfyldes, eller Na
turen derover maa briste og sMder
salde, og var der noget tomt og ledigt
vaa Jorden, da enten drog Himmelen
det til sig, eller den kraftelig bKde
sig ned og opfyldte det med sig selv,
ligesaa gaar det og til i denne Sag.
Saasuart som Hjertet er tomt fra
Verdeu og sra Kreaturenes ulovlige
Kjcerlighed saa opfylder straz- Gud det
med siu Naade, og kau ikke lide, at
det stal vcere tomt deraf. Lad derfor dit
Hjerte ikkehceugcvedKreawrene,enteu
udvortes eller indvortes, enten ved
Selvkjcerlighed eller en Selvraadig
hed, men blot alene ved Gud, saa
har du udrettet den ypperste og nyttig
ste Gjerning.
§ 2. Men sce vel til, at du intet ’
deri tilstriver dine egne Krcefter; thi
tilegner du dem noget deri, saa er det
ligesom at en kunstig Mester havde be
gyndt et kuustig Vcerk, og der kom et
nforstaudigt Baru derover, og for
dærvede ham det alt sammen. Thi
ligesaa gaar det til naar et Menneske
tilegner sig det, som lMr Ond til/
og ftger sin Lyst og Mre deri, thi da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
