Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den tredie Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23 Cap. og at det drager os til Gud. 591
fromme Gud, lceg ikkun paa mig hvad
du vil og hvormeget du vil, og hjelp
du mig selv at boere, saa bcer ikke jeg
det, men du. Alle gode Gaver maa
enten komme til os ved Gjenvordig
hed og Lidelse, eller de maa ved Gjen
vordighed og Lidelse prMes i os. Ef
terdi Kors og Modgang er Sjcelen
scmre nyttig og gavnlig, derfor har
Gud alle sine Helgene og Venner og
allermest sin egen ecnbaarne Son sligt
tilflikket. Lider derfor, I Guds Ud
valgte, gjerne Korfet, bande fordi Gud
saa vil, saa ogsaa fordi det er cedelt,
nyttigt og gavnligt.GudfrygtigeMen
nefler give sig ganske og aldeles Gud
i Vold og annamme af ham ligesaa
vel det Sure som det og blive
saa stedse derved i Idmyghcd ; thi den
Helvedes Hund lader ikke af at friste
og forsMe om han kan drage dem fra
den rette Ddmyghed og Guds sande
Frygt. Gud,vor himmelsteFader send
te sin eenbaarue SM til Verden, at
han skulde lide allehaande Modgang
og Gjenvordighed, og dog ville vi In
tet lide. Men vi skulde vide, at, ville
vi gaa den trygge Bei og troenge igjen
nem til Livet, da kan der ikke vcere
andet, end vi jo ogsaa maa lide og
vedTroengsel og Gjenvordighed efter
ligne vor Herres Jesu Christi Billede.
Alt det, en Christen lider, endogsaa
det Allerringeste, kommer fra Gud,
fra haus usigelige Kjoerlighed og
geraader en til Gavn og Gode. Aldrig
er dig saa liden en Gjenvordighed
paakommen, at Gud jo tilforn afEvig
hed sligt har forudseet, og det er dig
en Guds Naade og er ham behageligt.
Havde end alle Djcevle i Helvede og
alle Mennesker paa Jorden sammen
svoret sig imod et troende Menneske,
saa kunde de dog ikke ham den
ringeste Skade, og jo mere de beflitte
sig paa at skade ham, jo mere op-
HKs han af Gud. Og om saadant
et Menneske end droges ned i Helvede,
saa skulde han dog der sinde, nyde og
have Gud og sit Himmerige ogSalig
hed.
§4. NaarIcegerne hidse en Hjort
og de see, han er troet og ere dog nok
visse paa, at han ikke kan uudlM
dem, da holde de Hundene noget til
bage og lader dem spadsere lidtomkriug
i Dyrehaven, at han derved kan sanke
ny Kraft til at udstaa Jagten des
lamgere; ligesaa handler og Gud med
et Menneske, naar han seer Anfcegt
ningers Jagt vil gjore En troet og
Fristelsen bliver En for wng, da hol
der han lidtop, troster og vederkvæger
En, at man tykkes, man har aldeles
overstaaet og forvundet sin Men
ligesom det, i flig Maade gjMs ved
Hjorten, er en Forfriskning til den
nye Jagt, og naar Hjorten det mindst
venter, da ere atter Hundene ham paa
Halsen og soetter stcerkere an paa ham
end tilforn, faa bliver og den Voeder
kvcegelse, som Gud lader En efter
Anfoegtningen og Fristelsen vederfa
res, til en Beredelse og Bestyrkelse
til at tage imod en ny Fristelse og
Anfoegtning, og det gjFr Gud af stor
Trofasthed og Kjcerlighed; thi ved
Fristelse og Anfoegtning jages etM en
nefle med Loengsel, Torst og et glad
Hjerte til Gud, som er den Kilde,
hvori al TrM, Fred og Fryd er, saa
at den Drik og Lcedflelse, man mod
sin Torst derved bekommer, smager
des ftdere lifligere og lystigere, baade
heri Tiden og siden hisset i det evige
Liv,i hvilken vi evindeligen og uaflade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
